Præsidenter får lov at sove

Tilbage i 2008 levere Hillary Clinton en af de amerikanske valgkampes mest berømte tv-reklamer: Hvem vil være bedst til at tage telefonen, når krisen rammer klokken 3 om natten?



Budskabet var klart: Clinton ville være bedst.

Det hjalp hende ikke, thi Obama vandt som bekendt primærvalgene.

Men hvor ofte sker det egentlig, at præsidenter bliver vækket? Svaret er: Meget sjældent.

Bliver en præsident vækket, sker der ofte af PR-årsager. Offentligheden kan godt lide tanken om præsidenten i krisekontrol, som da Richard Nixon blev hevet ud af sengen, da rumraketten Appolo 13 eksploderede. Imidlertid var der intet, han kunne gøre, og det er kendetegnende for mange kriser: Det er utroligt sjældent, der skal tages beslutninger her og nu.

Lincoln, Tyler og sovende vicepræsidenter
Den første præsident, der revet væk fra drømmeland, var angiveligt John Tyler i 1841. Her blev hele Det Hvide Hus dog vækket. En gruppe vrede Whig-vælgere var så ophidsede over, at Tyler have nedlagt veto mod en banklov, at whig'erne stormede Det Hvide Hus.

I 1861 blev Abraham Lincoln vækket seks gange af en ivrig minister, der ville fortælle om slaget ved Rich Mountain. Det fandt Lincoln meget lidt morsomt og endnu mindre brugbart.

Nogle gange bliver vicepræsidenter vækket. I 1923 sendte et telegram vicepræsident Calvin Coolidge ud fra dynerne: Præsident Warren G. Harding var død. På det tidspunkt var Coolidge på besøg på den fædrende farm i Vermont. Faren, der var fredsdommer, svor Coolidge ind som præsident. Og så gik de ellers begge i seng igen.