Nedskæringer giver ingen dramatik - og økonomien buldrer

BESPARELSER: 1. marts 2013 begyndte en række automatiske besparelser i hele det amerikanske statsbudget fra forsvar til skolemad. I alt er der indtil barberet op mod fem procent af budgetterne.

En katastrofe, mente Demokraterne dengang. USA ville ryge tilbage i en økonomisk recession, og socialt ville nedskæringerne være brutale.

En god ting, mente Republikanerne. Det vil få den private sektor til at fylde mere og give vækst.

Indtil nu tyder mest på, at Republikanerne får ret. Arbejdsløsheden falder, økonomien vokser med sunde to procent, og overskuddene i virksomhederne er store.

Det hele bunder i ordet "sequester."

Tilbage i begyndelsen af 2012 aftalte de amerikanske politikere, at de skulle lave en plan for at nedbringe underskuddet på statens budget efter præsidentvalget. Hvis ikke de blev enige, ville en række automatiske besparelser begynde. Det hele fik navnet "sequester."

Ingen blodig fremtid
Tanken var, at politikerne ville være så rædselsslagne over grønthøstermetoden, at de ville nå et kompromis. Men det skete ikke, og nu ruller besparelserne altså, tilsyneladende uden at det går ud over den økonomiske vækst.

Det er vand på konservative økonomers mølle, mens Demokraterne er blevet underligt stille. I månederne op til marts råbte præsident Barack Obama op om den blodige fremtid efter 1. marts, men nu har præsidenten ikke brugt ordet sequester siden april.

Forsvaret er ikke fritaget for besparelser, og det var Demokraternes måde at forsøge at tvinge Republikanerne til kompromis. Men protesterne fra forsvaret har været små, og heller ikke områder med lukningstruede baser råber op i høj grad. Derimod er det gået værre for demokratiske kernevælgere, som må se uddannelsesprojekter lukke ned.

Besparelserne fortsætter, og der bliver skåret mere ind til benet, så måske går partierne til forhandlingsbordet om nogle måneder. Men paradoksalt skal Demokraterne lige med et håbe på mindre økonomisk vækst og dermed pres på Republikanerne, hvis det skal være realistisk at lande en aftale.