30.12.12

Repræsentanternes Hus er et "House Divided"

DELING: Analytikeren og "statistikernes stjerne" Nate Silver har kastet sig ud i en række beregninger af, hvorfor Repræsentanternes Hus er så skarpt opdelt, og hvorfor hverken demokrater eller republikanere er klar til kompromis.

Ifølge Silver reagerer politikerne faktisk meget rationelt, for de har intet incitament til at samarbejde.

På grund af en række ændringer af valgdistrikternes grænser - i øvrigt ændringer besluttet af politikerne selv - er der efterhånden meget få reelle slagmarker tilbage til de 435 pladser i huset. Langt de fleste distrikter er enten sikkert demokratiske eller sikkert republikanske.

Og hvorfor skulle politikerne så gå på kompromis? Den store trussel er ikke selve valgene, men primærvalgene, hvor en mere "ren" kandidat kan vippe den siddende politikerne af pinden, hvis han har dristet sig til at være moderat og samarbejde med modstanderne.

Resultatet er en fastlåst kongres, som har svært ved at håndtere USA's problemer. Beviset på det kan ses ved de nuværende knudrede forhandlingerne om skattesatser og besparelser i USA i 2013. 

Se Silvers argumenter her.

No comments:

Post a Comment