Republikanerne i borgerkrig om skatten

BORGERKRIG: Den republikanske leder af Repræsentanternes Hus John Boehner var overbevist om, at han var på vej til at nå et kompromis internt i det republikanske parti. Med kompromiset ville han kunne gå til præsident Barack Obama, nå en aftale om at undgå den såkaldte "financial cliff" til nytår og vise samarbejde tværs over partiskellene.

Aftalen indebar, at Republikanerne accepterede skattestigninger for alle, som tjener over en million dollars om året. De moderate i partiet var klar, men så spændte den stadigt stærke teparti-bevægelse ben. Boehner måtte bide et svidende nederlag i sig.

Lincolns skat
Det er langt fra første gang, at Republikanerne ender i en næsten religiøs intern krig om skat og i særlig grad indkomstskat.

Præsident Abraham Lincoln var republikaner og manden, som indførte indkomstskat i USA. Pengene skulle finansiere nordstaternes hære i den amerikanske borgerkrig. Skatten blev indført i 1861 på indkomster over 800 dollars og var på massive tre procent.

Men også dengang var partiet delt. Republikaneren Thaddeus Stevens sad som formand for finanskomitéen i Republikanernes Hus. Han erklærede, at det var "en underlig måde at straffe mænd på, bare fordi de var velhavende."

I 1913 kom så USA's 16. tilføjelse til forfatningen, som specifikt tillod en indkomstskat. Forslaget blev stillet af republikaneren Nelson W. Aldrich, som var senator og formand for finansudvalget. Tilføjelsen mødte stærk modstand fra en anden republikansk senator, Henry Cabot Lodge. Det var "konfiskering af ejendom under dække af en skat" og "plyndring af en bestemt klasse."

Afklapsning
Uenigheden i partiet fortsatte de næste mange årtier, men siden valget af Ronald Reagan i 1980 har Republikanerne sluttet stort set enstemmigt op om nej til skattestigninger. En af grundende til præsident George H.W. Bushs valgnederlag i 1992 var da også republikansk skuffelse over, at han havde accepteret skattestigninger.

Nu er det så Boehners tur til at smage partiets vrede, og spørgsmålet er, om han har autoriteten til at fortsætte som leder efter afklapsningen.

I mellemtiden er udfordringen ikke blevet mindre for at nå en aftale, men arbejdet fortsætter på højtryk i Kongressen og Det Hvide Hus - så snart altså gaver, julesange og fed julemad er overstået. Selv politikerne tager et par dages julefred, før lovkanonerne igen brager.