Romney og Republikanerne levede på fantasi-målinger

PRÆSIDENTVALG 2012: Granatchok.

Det var ifølge insidere den stemning, der var i det republikanske valghovedkvarter i Boston på valgnatten.

Stemningen var ellers høj i begyndelsen. Republikanerne troede nemlig på de meningsmålinger, de selv havde udviklet. De offentligt tilgængelige meningsmålinger var ifølge republikanerne bøjet i Demokraternes favør.

Samtidig havde fremmøderne til de sidste ugers valgmøder været store og entusiastiske.  De troede intensitet og begejstring var på deres side. Det ville give udbytte i valgdagens fremmøde.

Republikanerne forventede, at North Carolina hurtigt ville falde i Romneys turban. Det gjorde den ikke. Partiet forventede også et tæt løb i Pennsylvania. Det kom aldrig.

Gråd
Nervøsiteten begyndte at sprede sig, mens krydserne blev sat. Republikanske aktivitster på gaden rapporterede om stort fremmøde i stærke demokratiske områder som det nordøstlige Ohio, det nordlige Virginia og Miami-Dade i Florida.

Så lukkede valgstederne. Exit-polls pegede i Obamas retning. Colorado så blå ud. Og selv i Florida, som Romney var bombesikker på at tage, var det kun få tusinde stemmer, der skilte kandidaterne.

Da Obama førte med nogle titusinde stemmer i Florida sagde Romney kort: "It's over."

Paul Ryan, vicepræsidentkandidaten, kunne ikke viske sit chokerede ansigtsudtryk væk resten af aftenen. Da Romney ringede til Obama for at ønske ham tillykke med sejren, holdt han en stoisk ro. Imens smågræd både Ann Romney og Paul Ryans kone, Janna Ryan.

Hvorfor levede Republikanerne i dette fantasiland?

Flere republikanske strateger og statistik-eksperter erkender, de ikke forventede, at der var seks procentpoint flere vælgere, der anså sig for demokrater i forhold til republikanere på valgdagen. Samtidig overraskede det, at sorte og unge stemte i så høj grad. I Ohio, Virginia, North Carolina og Florida var der flere sorte vælgere i 2012 end ved Obamas jordskredssejr i 2008.

Republikanske vælgere var mere entusiastiske end de demokratiske, men demokraterne mødte op alligevel. Det overraskede Romneys valgstab. 

Partiet forventede, at der ville være to procentpoint flere demokratiske vælgere ved valgstederne i 2012 i forhold til republikanere. Det endte med at blive seks. I 2008 var tallet otte.

Fantasier
Også de uafhængige vælgere snød Romney. Meningsmålingerne viste, han ville vinde dem stort. Det gjorde han sådan set også. Men ak - mange af de uafhængige vælgere var ved tidligere valg republikanere. Nu identificerer de sig imidlertid som uafhængige. Der var ganske simpelt ikke så mange republikanske vælgere ved dette valg, fordi en god portion nu anser sig for uafhængige. Det tog de republikanske målinger ikke højde for.

Strategisk førte det til, at Romney brugte kostbar tid i den håbløse stat Pennsylvania. To-tre besøg i Florida og Virginia i stedet kunne måske have vendt de stater til Republikanernes favør.

Det gik det ikke kun skævt for Romney. Mange republikanske kongres-kandidater blev overraskede over at stå i taberrollen, fordi de interne republikanske målinger også her havde givet en falsk følelse af tryghed.

Republikanske statistikere og analyseinstitutter har en masser arbejde at gøre før midtvejsvalget i 2014. Fantasi-meningsmålinger er ikke meget værd i nutidens nærmest videnskabelige tilgang til valg.