Skarpe frontlinjer i USA's partier

IDEOLOGI: På Christiansborg sidder der otte partier og dækker bredt det ideologiske spektrum i Danmark.

I USA er der som bekendt kun to store partier, Demokraterne og Republikanerne. Når to partier skal dække så mange holdninger, er et næsten uundgåeligt resultat, at der langt fra er politisk fodslag internt i partierne. Det bekræfter en ny undersøgelse af The Washington Post og The Kaiser Foundation da også.

Ifølge undersøgelsen består Republikanerne af:

1. Teparti-tilhængere. Meget konservative, specialt på skatteområdet. Kan ikke acceptere kompromiser. 
2. Old-School- Republikanere. Velhavende forretningsfolk, som er ligeglad med emner som abort og homoseksuelle.
3. Religiøse konservative. Er stærkt imod abort og homoseksuelle, men har meget forskellige holdninger til den økonomiske politik.
4. Pro-stat-republikanere: Ofte arbejdere uden universitetsuddannelse og med indkomster under 50.000 dollars om året.
5. Vindueskiggere: Kalder sig for Republikanere, men passer ikke rigtig ind i partiet.

Mens Demokraterne er:

1. By-liberale: Højtuddannede, bor i byerne, læser The New York Times og går ikke i kirke.
2. Gud- og statdemokrater: Ikke-hvide, går i kirke og mener, at regeringen skal hjælpe dem økonomisk.
3. Det agnostiske venstre: Som regel unge mennesker, der sjældent går i kirke og vil have en skarp adskillese af kirke og stat. 
4. Gør-det-selv-demokrater: Vil gerne have flere statslige ydelser, men er samtidig bekymrede over underskuddet på statens budget.

Disse grupper kæmper konstant for at få mest mulig taletid og indflydelse under valget, og efter valget gælder det kampen for magten i partierne.

De seneste års polarisering betyder også, at det efterhånden er svært at gå ind for eksempelvis lave skatter, men samtidig være for abort. Undersøgelsen viser, at amerikanerne er nødt til at abonnere på en demokratisk menu eller en republikansk menu. Der er ingen mulighed for a lá carte. 

Læs mere om undersøgelsen her.