11.9.09

Wilson bliver symbolet på "nej-partiet"

Republikanerne bliver i disse uger anklaget for hele tiden at sige nej til reformforslag og ikke komme med konstruktive forslag eller modtiltag, når Demokraterne lancerer deres idéer.

Dette blev senest symboliseret under præsident Barack Obamas sundhedsreform-tale.

Det ellers obskure medlem af Repræsentanternes Hus Joe Wilson fra South Carolina opnåede pludselig verdensomspændende berømthed, da han midt i Obamas tale rejste sig, rød i hovedet, og med en sitrende og anklagende pegefinger pegede på præsidenten:

Du lyver, råbte han.

Dermed blev han symbolet på nej-strategien - og et ikon i blogosfæren og på Twitter.

Kongresavisen "The Hill" skriver her en interessant artikel om Wilsons udbrud - og efterfølgende retræte og undskyldning.

No comments:

Post a Comment