Midtvejsvalget gik, som eksperterne prædikede

Denne gang lykkedes det sørme - forfatterens forudsigelser (og de fleste eksperters) holdt stik. 

Senatet har et let styrket republikansk flertal. Det er ikke overraskende. De fleste valg fandt sted i dybt republikanske stater, hvor de demokratiske kandidater var på udebane.

Obama og Clinton tabte (også) stort

I delstaterne gik Demokraterne også frem, men ikke helt så meget som ventet. Særligt vil det ærgre partiet, at det ser ud til, guvernørposterne i Ohio og sandsynligvis i Florida - sidstnævnte er ikke helt afgjort endnu og skaber politisk polemik - går til Republikanerne. Dermed  vil den republikanske præsidentkandidat i 2020 få et rygstød i disse afgørende stater, og ved valgene til Kongressen vil det stadig være muligt at tegne valgdistrikter, der favoriserer Republikanerne.

I Repræsentanternes Hus får Demokraterne flertallet. Trump var hurtigt ude og påpege, tilbagegangen her ikke var nær så stor (lige nu et tab på 34 pladser) som under Barack Obama (tab på 64 pladser i 2010) eller Bill Clinton (tab på 53 pladser i 1994).

Og nej, Demokraterne fik ikke så mange pladser, som nogen troede. Men der er stadig tale om den største demokratiske fremgang ved et midtvejsvalg siden 1970'erne og Watergate.

Det demokratisk kontrollerede Repræsentanternes  Hus vil blive en dundrende hovedpine for præsident Trump, som kan forvente et utal af undersøgelser og stævninger herfra.

Trump tåler ikke regn
I øvrigt er Trump godt i gang med at skabe andre hovedpiner for sig selv: Ved en mindehøjtidelig i dag i Frankrig for at mindes 100-året for første verdenskrigs afslutning dukkede mange statsledere op. Dog ikke Trump, der ellers var inviteret og rejst til Frankrig. Han blev på hotelværelset, da det regnede. Den desavouering af veteraner, der led, døde og nogle gange bogstaveligt talt druknede i mudderpøle og regn i Flandern er ikke populær, endsige mandig.