Egentlig var olierørledningen Keystone XL en ret rutinepræget investering i infrastruktur. Over de seneste ti år er der i forvejen bygget en række olierørledninger i Keystone-systemet for at hente olie fra de canadiske oliesands-jorde ned til raffinadderierne nær Den Mexicanske Golf. Keystone XL svarer altså til at udbygge en motorvej fra seks til otte spor.
Men miljøaktivister valgte rørledningen som mærkesag, og de seneste år har Republikanere, erhvervslivet og demokrater valgt i oliestater stået på den ene side og talt om job og vækst. På den anden side stod miljøaktivister og flertallet af Demokraterne og talte om en grøn fremtid og dermed et nej til Keystone XL.
Det seneste år er olieprisen kollapset, og prisfaldet har undermineret dele af olieeventyret i området. Olieprisen skal være over 65 dollar for, at udbygningen er rentabel. Nu er olieprisen under 50 dollar.
Nej tak
Hvilken indflydelse den udvikling har haft på præsident Barack Obamas beslutning er ukendt, men i hvert fald meldte han for få dage siden ud, at han siger nej til Keystone XL. Fra Det Hvide Hus og præsidenten lød det:
- America is now a global leader when it comes to taking serious action to fight climate change. And, frankly, approving this project would have undercut that global leadership.
Fordel for miljøet?
Om det så i længden er en fordel for miljøet er mere usikkert. Olien skal nu fortsat transporteres i kilometerlange godstog i stedet for gennem et fast rør med dertilfølgende risiko for ulykker på skinnerne og massiv olieforurening.
Det canadiske selskab, der vil bygge olierørledningen, har da også forbeholdt sig retten til at søge på ny, hvis der i 2017 sidder en republikaner i Det Hvide Hus. Og så falder beslutningen ganske givet ud til anden side.
Keystone XL ville have haft kapacitet til at transportere 800.000 tønder olie om dagen.
No comments:
Post a Comment