USA-perspektiv

Wisconsin vil af med kontroversiel guvernør

2012-02-04T08:18:00.000+01:00

NYVALG: Alle politisk interesserede amerikanere kender efterhånden Wisconsins republikanske guvernør, Scott Walker.

Han blev valgt i 2010, og sidste år gik han i storoffensiv mod de offentligt ansattes fagforeninger i delstaten. De skulle knækkes, så økonomien igen kunne komme på fode. Det skrev denne ydmyge blok om - læs det her.

Fagforeningerne og Demokraterne tabte dengang, men har nu forbløffet mange - inklusive guvernøren - ved at samle så mange underskrifter ind, at der skal afholdes nyvalg til guvernørposten.

Fagforeningerne satte sig i spidsen for initiativet, og for kort tid siden blev der afleveret op mod en million underskrifter fra vælgere, der ville i stemmeboksen igen. Kravet for at holde nyvalg var lidt over en halv million stemmer, så Scott Walkers modstandere ser bjerget af underskrifter som en stor sejr.

Meagan Mahaffey leder gruppen "United Wisconsin, som styrede indsamlingen. Hun erklærer:

- The result sends a crystal clear message to Scott Walker that voters are done with his extreme policies and his destruction that he’s doing to our state.

Ikke overraskende er Scott Walker og hans tilhængere uenige i den udlægning. Fra Ron Pauls præsidentkampagne lyder det, at hele tanken om at indsamle underskrifter for at få nyvalg er en bekymrende udvikling.

- Recall should be used only for politicians who have been guilty or crime or fraud, not those who take on powerful special interests. Scott Walker showed bold leadership. If international union bosses want to beat Gov. Walker, they should try to do so through the proper election process. This recall would set a dangerous precedent, sagde en talsmand.

Schwarzeneggers succes
Det er ikke første gang, vælgerne formår at få en siddende guvernør på glatis. I 2003 røg Californiens guvernør Gray Davis ud af guvernørboligen efter en lignende underskriftindsamling. Arnold Schwarzenegger overtog embedet.

Nyvalget i Wisconsin bliver holdt i maj eller juni. Det er svært ikke at se det som en form for opvarmning til præsidentvalget senere på året. Meget afhænger nemlig ligesom i præsidentvalget af, om den siddende kandidat kan pege på, at hans politik har skabt arbejdspladser.

Fortsætter den nuværende økonomiske fremgang i USA, er det således en fordel for Barack Obama, men det bliver det også for Scott Walker. Deres politik er diametralt modsat, men jobskabelse - uanset hvad den så er skabt af - er en fordel for dem begge.

Walkers pengefordel
Rent valgteknisk nyder Scott Walker godt af, at et hul i loven tillader ham at samle penge ind allerede. Han har således fået tre millioner dollars i valgkampskassen, og heraf er halvdelen fra andre stater end Wisconsin. Blandt andet har en texansk forretningsmand, der betalte for den berygtede "Swift-boat" reklame, som torpederede John Kerrys præsidentkampagne i 2004, givet masser af dollars.

Demokraterne skal nu til at finde deres kandidat, og først der må partiet begynde dets egen pengeindsamling. Her har Scott Walker altså en betydelig fordel.

Her er hjemmesiden for kampagnen for at få Scott Walker sparket ud af guvernørkontoret.

Romney er tilbage på sporet

2012-01-30T08:23:00.000+01:00

PRIMÆRVALG 2012: Det republikanske primærvalg har været en sand rutsjebanetur for kandidaterne.

Efter Newt Gingrichs overbevisende sejr i South Carolina, var flere medier ude og tale om, at Mitt Romney var i store problemer.

I morgen er det blevet tid til endnu et afgørende valg, primærvalget i Florida. Og her ser Mitt Romney nu ud til at være på vej op ad rutsjebanen igen, mens Newt Gingrich drøned nedad.

Et gennemsnit af de seneste meningsmålinger giver Mitt Romney 39 procent af stemmerne, mens Newt Gingrich står til 31 procent. De to andre tilbageværende kandidater, Rick Santorum og Ron Paul, placerer sig omkring de ti procent hver.

Mitt Romney har kæmpet sig tilbage i kampen takket være en glimrende indsats i en tv-debat op til primærvalget. Her var Newt Gingrich svag, især i modsætning til hans indsats i to debatter op mod valget i South Carolina, hvor han reelt sikrede sig sejren her takket være debatterne.

Samtidig begynder Romneys langt stærkere organisation og pengekiste at gøre sig gældende. I modsætning til Gingrich har Romney igennem lang tid opbygget en stærk valgmaskine i Florida, og det betaler sig nu.

Fordele for Romney
Vinder Romney i Florida, skal Gingrich finde en meget stærk trækkæde for at komme tilbage i toppen af rutsjebanen.

De næste primærvalg er i Nevada, Missouri, Michigan og Arizona.

I Arizona og særligt i Nevada er der en god portion mormoner, som i store mængder vil sætte kryds ved Romney. Samtidig har Romney stor opbakning i Arizona fra delstatens senator og tidligere præsidentkandiat John McCain.

I Missouri lykkedes det ikke Gingrich at komme på stemmesedlen, så her har Romney så godt som frit spil. Endelig kommer Michigan, hvor Romneys far i sin tid var guvernør, så der er næsten tale om hjemmebane for Romney.

Derefter kommer "Super Tuesday" 6. marts, hvor en hel bunke stater stemmer på samme dag. Det er en stor fordel for Romney, hvis pengekasse og stærke valgmaskine vil gøre det svært for de tilbageværende kandidater at konkurrere med ham i alle stater.

Derfor tyder meget nu igen på, at det bliver Romney og Obama, der skal tage den afgørende tur i rutsjebanen mod hinanden til november.

South Carolina ryster Mitt Romney

2012-01-22T12:54:00.002+01:00

PRIMÆRVALG 2012: For en uge siden var det brede smil malet på Mitt Romneys præsidentielle ansigt.

Sejrene var på plads i de første to primærvalg, og han førte med tocifrede tal i South Carolina.

I går tabte han i sydstaten med 12 procentpoint op til Newt Gingrich, og en fintælling viste, at Romney havde tabt primærvalget i Iowa til Rick Santorum. Romney står nu tilbage med en pligtsejr i New Hampshire, som han skulle vinde, da han i flere år nærmest har boet i staten.

Gårsdagens primærvalg i South Carolina endte med 40 procent af stemmerne til Newt Gingrich, 28 procent til Mitt Romney, 17 procent til Rick Santorum og 13 procent til Ron Paul.

Skatteproblemer
For at finde grunden skal der uddeles ris til Romney og ros til Gingrich.

Gingrich klarede sig fænomenalt i to debatter op til det første primærvalg i en sydstat. Gingrich har meget grim bagage med sig i privatlivet med affærer og skilsmisser, og det blev han angrebet for. Det bedste angreb er imidlertid forsvar, og Gingrich gik i offensiven mod medierne og anklagede dem for at spænde ben for ham. Strategien lykkedes, og selv de meget kristne vælgere i staten støttede Gingrich i stort tal. Samtidig nødt Gingrich godt af penge fra en velhavende støtte, som smed fem millioner dollars på bordet til anti-Romney reklamer.

Romney formåede ikke at svare effektivt på, hvorfor han ikke offentliggør sine skattepapirer. Bedre blev det ikke af, at han erklærede, han betaler 15 procent i indkomstskat. Den gennemsnitlige amerikaner betaler 35 procent i skat, og Romney formåede ikke at forklare, hvorfor milliardæren betaler mindre.

Under nattens nederlagstale gik Romney til angreb på Gingrichs skattekritik:

- We expected this from President Obama. We didn’t anticipate some Republicans to join him. The Republican Party doesn’t demonize prosperity. We celebrate success in our party.

Talen kunne dog ikke skjule, at Romney var rystet og nu risikerer flere måneders opslidende kamp mod Newt Gingrich.

Newt Gingrich fejrer sejren i South Carolina i går.

Mitt Romney kan finde et enkelt lyspunkt i, at Rick Santorum har sagt, at han vil fortsætte sin valgkamp.

- It’s a wide open race. Join the fight, sagde Rick Santorum efter primærvalget.

Det betyder, at Gingrich og Santorum indtil videre stadig deler de konservative republikanske vælgere imellem sig. Romney kan håbe, at hans moderate vælgere samlet i en blok giver ham lige de par procentpoint hist og her, der sikrer ham den endelige sejr.

Uforudsigelighed
Med afgørelsen i South Carolina fortsætter et af de mest uforudsigelse republikanske primærvalg i mange år. Stort set alle kandidater har ført stort og blevet anset som uovervindelige, og for kun en uge siden talte alle om, hvornår den sidste modkandidat ville trække sig og overlade pladsen til Romney. Nu spørger alle i stedet, om den moderate Romney kan stå distancen og vinde de skeptiske republikanske primærvælgere over på sin side.

Næste udfordring er primærvalget i Florida 31. januar. Romney har den bedste valgmaskine i delstaten og har allerede brugt flere millioner på reklamer i en stat, der er meget dyr at købe reklamer i. Om det er nok til at stoppe Gingrichs fremdrift ved vi først den sidste dag i januar.

Obama opfordrer firmaer til at producere amerikansk

2012-01-16T08:55:00.000+01:00

ØKONOMI: Mens Mitt Romney kæmper mod at blive stemplet med betegnelsen "gribbe-kapitalist" for hans fortid i venturefonden Bain Capital, har præsident Barack Obama kastet sig ind på den økonomiske arena med protektionistiske toner i stemmen.

Ikke et loppemarked
Ved sin ugentlige tale opfordrede han således amerikanske virksomheder til at "insource." I baggrunden af tv-billedet gemte der sig et par sokker, en hængelås og et stearinlys. Det hele begyndte med en joke om, at han altså ikke var i gang med et loppemarked ud for Det Hvide Hus.

- No, we’re not having a yard sale. These products may not appear to have much in common. But they’re united by three proud words: ‘Made in America.’ They’re manufactured by American workers, in American factories, and shipped to customers here and around the world.

Efter denne nationalistiske bandbulle lød opfordringen til amerikanske virksomheder, at nu skulle der insources, så den trængte amerikanske middelklasse igen kunne opleve fremgangen. Regeringen vil gøre sit, erklærede præsidenten.

- Ask yourself what you can do to bring more jobs back to the country that made your success possible. And I’ll make sure you’ve got a government that does everything in its power to help you succeed.

Præsidenten kom med de typiske, men sjældent gennemførte løfter, om at gøre statsadministrationen mere effektiv, billigere og med en langt bedre service. I sidste ende skulle det gerne give små og mellemstore virksomheder bedre muligheder for at låne og resultere i mindre bureaukrati.

NAFTA
Talen viser, at Demokraterne har bevæget sig langt væk fra de frihandelstanker, som dominerede i 1990'erne. Dengang tog præsident Bill Clinton kampen op mod fagforeningerne og fik eksempelvis vedtaget den store, nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA med Canada og Mexico.

En aftale som NAFTA er fuldstændig utænkelig i det nuværende politiske miljø, og klimaet for frihandel bliver næppe varmere, jo mere valgdagen i november nærmer sig.

Romney vil lukke kampen

2012-01-07T16:25:00.002+01:00

PRIMÆRVALG 2012: Journalister, bloggerer og politisk interesserede havde set frem til et langt og opslidende republikansk primærvalg. Det samme gjaldt utvivlsomt for Barack Obama, der gerne ville have en hårdt såret republikansk kandidat at kæmpe imod.

Men med Mitt Romneys otte stemmer (!) lille sejr i Iowa og en stor føring i meningsmålingerne i New Hampshire, som stemmer i næste uge, tyder meget på, at Romney i slutningen af januar kan blive kronet til republikanernes kandidat ved præsidentvalget 2012.

Efter en forventelig sejr i New Hampshire skal Romney "blot" sikre sig sejren i South Carolina og Florida, og så kan ingen stoppe ham.

I Florida er Romney allerede ved at udnytte sin store finansielle styrke og har købt tv-reklamer hele januar igennem.

South Carolina er den mest konservative af staterne og den, Romney umiddelbart bør få flest problemer i.

Allerede i dag fører han dog i staten, men det skyldes primært, at kandidater som Rick Perry, Rick Santorum og Newt Gingrich deler de konservative og evangelske stemmer mellem sig.

For at spænde ben for Romney kræver det med stor sandsynlighed, at den konservative fløj hos Republikanerne samler sig om en kandidat, så Romney ikke længere kan nyde godt af splittelsen. En sådan samling skal senest finde sted efter New Hampshire. Men lige nu er der intet, der tyder på, at det sker.

Romney fører i Iowa

2012-01-02T08:45:00.000+01:00

PRIMÆRVALG 2012: I morgen er det alvor i præsidentvalgåret 2012. Vælgerne i Iowa går ned i den lokale gymnastiksal for at vise, hvilken republikansk kandidat de vil have til at slå Barack Obama.

Ifølge de fleste meningsmålinger fører Mitt Romney med få procentpoint over Ron Paul.

Rick Santorum er på en overraskende tredjeplads. Den ærkekonservative tidligere senator fra Pennsylvania er blevet de evangeliske vælgeres favorit på få dage, og dermed tager de republikanske primærvalg igen en overraskende drejning. For ganske få døgn siden var der kun få procent, der støttede Santorum.

Ron Paul, den libertarianske kandidat, havde kortvarigt føringen, men har tabt den igen til Romney. Dermed er den tidligere guvernør fra Massachussets godt på vej til at kunne sikre sig nomineringen.

Næste valg er i New Hampshire, som er en nabostat til Massachussets. Her står Romney meget stærkt. Vinder han Iowa og New Hampshire, vil sejrene i de første to stater give Romney masser af medvind og kunne sikre ham en hurtig nominering. Det er dårligt nyt for Barack Obama. Den forholdsvis moderate Romney er med stor sandsynlighed det stærkeste kort, Republikanerne kan spille ud mod den demokratiske præsident.

Rick Perry, Texas-guvernøren med en god portion uheldige optrædener i tv-debatter bag sig, har placeret sig med lige over en tocifret andel af stemmerne. Det er en overraskende god placering, og det kan holde ham i live i valgkampen lidt endnu. Den ærkekonservative Michelle Bachmann ser ud til at få et særdeles dårligt valg. Kan hun ikke klare sig i den meget konservative stat Iowa, kaster hun sandsynligvis hurtigt håndklædet i ringen. Den moderate Jon Huntsman får kun opbakning fra et par procent af vælgerne og trækker sig også hurtigt.

Ved sidste republikanske primærvalg i 2008 førte Romney dog også til kort før tid, men endte med at blive slået af Mike Huckabee. Herefter røg Romneys valgkamp af sporet. Det samme kan ske i år, hvis Rick Santorums momentum fortsætter, og han vinder staten. Også en sejr for Ron Paul kan give problemer for Romney, da Paul står stærkt i South Carolina og Florida.

Læs meningsmålingerne her. Men en ting er meningsmålinger. Nu skal vælgerne tale. Det politiske etablissement og de demokratiske strateger retter alle øjne mod Iowa for at få en første indikation på, hvem Barack Obama skal kæmpe imod i 2012.

Gingrich og Perry diskvalificeret i Virginia

2011-12-25T15:32:00.000+01:00

PRIMÆRVALG 2012: Amerikanske præsidentvalgkampe har ry for at være velorganiserede og have styr på alt. Men det kan hurtigt gå galt selv for de større kandidater.

Således får hverken Newt Gingrich eller Rick Perry lov til at komme på stemmesedlen i Virginia.

Det sker, fordi de to kandidater ikke har indsamlet de 10.000 underskrifter, som Virginia kræver, for at vælgerne kan sætte kryds ved dem.

Rick Perry tager ikke sagen så tungt. Han erklærer sig skuffet, men siger at kravet var tårnhøjt, og at han nu vil koncentrere sig om andre stater, hvor han forhåbentlig vil klare sig bedre.

For Newt Gingrich er sagen mere pinlig. Han fører svagt i delstaten over Mitt Romney. Gingrich er selv fra sydstaten Georgia og har stærkt brug for hver en stemme fra sydstaterne for at vinde primærvalget. Han står nemlig svagere end Romney i store og mere liberale stater som Californien og New York. De stemmer, han nu taber, kan vise sig at være afgørende om få måneder.

Læs mere om sagen her.

Det republikanske primærvalg kan ende med uafgjort

2011-12-19T08:30:00.000+01:00

PRIMÆRVALG 2012: I efterhånden mange årtier har de republikanske og demokratiske partikonventer, hvor præsidentkandidaterne bliver valgt, været en ret tam affære.

Kandidaterne var forlængst fundet, og nu gjaldt det bare om at lave et fedt show, så tv-seerne kiggede med og fik lyst til at stemme på kandidaten. De delegerede var blot stemmekvæg for den ene kandidat, der var tilbage.

Sådan har det ikke altid været. Det mest berømte konvent er det i 1787, der lagde grundstenen for hele den amerikanske stat og sikrede, at det ikke var 13 små, svage og delte kolonier, men et samlet land der gik op imod Det Britiske Imperium.

I 1860 var Republikanernes konvent splittet og først ved tredje afstemning vandt Abraham Lincoln præsidentposten og sikrede landets overlevelse i borgerkrigen.

I 1932 var det Demokraternes tur til at være delte. Først på den fjerde afstemning og efter flere dages pause til at tænke over tingene valgte de delegerede Franklin D. Roosevelt som kandidat. Senere ledte han landet gennem depressionen og størstedelen af 2. verdenskrig.

Gode muligheder
Flere historikere vil derfor mene, at USA fra tid til anden har meget godt af konventer, hvor valget ikke er afgjort på forhånd. Et sådant scenarie er muligt i år.

I de republikanske primærvalg er flere delstater gået væk fra at give alle delstatens delegerede til vinderen. I stedet bliver de delegerede fordelt proportionalt efter andelen af stemmerne. Kombineret med det faktum, at opbakningen til kandidaterne ryger op og ned lige nu, og der ingen klar favorit er, kan de mange valg i februar og marts meget vel ende med, at der ikke er opbakning til en enkelt kandidat.

Samtidig kan en ny kandidat kaste sig ind i kampen i løbet af vintermånederne og vende det hele på hovedet. Det vil øge muligheden for et konvent, hvor de delegerede rent faktisk skal træffe beslutninger efter den første og uafgjorte afstemning, hvor de delegeredes stemmer er låst, har fundet sted.

Det kan ende både godt og skidt for det republikanske parti, og der kan ske det, at en helt tredje kandidat kommer på banen under konventet og bliver "drafted," som det hedder.

I øvrigt har den glimrende tv-serie The West Wing en række afsnit, hvor det demokratiske konvent er delt mellem flere kandidater, da arvtageren til Jed Bartlet skal vælges. Her får seeren et glimrende indblik i den hektiske stemning, et sådant konvent kan levere i nutidens mediestyrede politik.

Højdepunkter fra debatten

2011-12-11T15:57:00.001+01:00

PRÆSIDENTDEBAT: Her en bid højdepunkter fra gårsdagens præsidentdebat blandt de republikanske præsidentkandidater.

Favoritten har den mindste valgstab

2011-11-27T14:35:00.000+01:00

PRIMÆRVALG 2012: Newt Gingrich fører i de republikanske meningsmålinger, og det har stort set overrasket ham selv lige så meget, som det har overrasket alle andre.

I de første ni måneder af 2011 havde Gingrich kun opbakning fra få procent af vælgerne. Det afspejlede sig i antallet af indsamlede dollarsedler, som det ikke har taget alt for lang tid at tælle. Gingrich fik hevet 2,8 millioner dollars ind i perioden. Til sammenligning fik Mitt Romney, der konsekvent har været blandt favoritterne, over 32 millioner dollars ind i den samme periode.

Nu fører Gingrich, men pengestrømmen er først nu ved at tage fart. Den noget hult klingende pengekasser betyder, at valgstaben langt fra er på plads.

Politiske kendere mener, at en landsdækkende primærvalgkamp på nuværende tidspunkt bør have mindst 120 ansatte i staben. Gingrich har 30.

Det betyder, at han ofte kører rundt til valgsteder med valgkampslederen, en pressesekretær og en assistent som eneste medpassagerer, mens kandidater som Rick Perry og Mitt Romney kommer med busfulde af medarbejdere.

Gingrich siger, at han i oktober fik hevet tre millioner dollars hjem og dermed mere end i de foregående ni måneder tilsammen.

De penge kan hurtigt få ben at gå på, når han skal indhente de andre kandidaters større valgkamps-setup. Blandt andet har Gingrich ikke en eneste betalt medarbejder i den vigtige delstat Iowa, hvor den første afgørelse i det republikanske primærvalg falder 3. januar. Her vil det vise sig, om Gingrich kan klare sig i slutspurten med entusiastiske tilhængere og græsrødder frem for en valgkamp ledet og udført af professionelle, betalte medarbejdere.

Gingrich - den ukonventionelle favorit

2011-11-21T09:00:00.000+01:00

PRIMÆRVALG 2012: Newt Gingrich stormer overraskende frem i det republikanske primærvalg, og der er tale om en særdeles utraditionel favorit.

Det har The Weekly Standard lavet en fascinerende fortælling om. Her følger læseren Gingrich rundt på en kampagnedag i Iowa. Han bruger en kandidats kostbare tid på at tale med unge, der ikke kan stemme, og hans jokes er særdeles kringlede, intellektuelle og absolut ikke egnede til late night-talkshows. Alligevel fører han nu i Iowa.

Artiklen kan læses her.

Iowa er staten med det første republikanske primærvalg, som finder sted 3. januar 2012.

Gingrich vinder frem

2011-11-16T08:30:00.000+01:00

PRIMÆRVALG 2012: Newt Gingrich er færdig, proklamerede bloggeren i juni i dette indlæg efter en særdeles uheldig start på præsidentvalgkampen for den erfarne politiker.

Heldigvis satte jeg i modsætning til Henrik Qvortrup og Liberal Alliance ikke spisningen af en hat på højkant, da den bombastiske rubrik blev skrevet.

Således er Newt Gingrich nemlig godt på vej tilbage i valgkampen. CNN's seneste meningsmåling viser 24 procent til Mitt Romney, 22 procent til Newt Gingrich og kun 14 procent til Herman Cain, der efter en række sexskandaler er ved at kollapse.

Dermed er Cain den tredje højrefløjskandidat, der imploderer på lige så få måneder. Først røg Michelle Bachmann ned i sølet med få procents opbakning, og så var det Texas-guvernør Rick Perrys tur til at styrte ned i meningsmålingerne efter en mildest talt uheldig optræden i debatterne, hvor Perry ikke kunne huske, hvilke ministerier han ville nedlægge.

Det efterlader plads til Gingrich, som nu nærmer sig den evige frontløber Romney, der endnu ikke har formået at vække nævneværdig begejstring blandt de republikanske græsrødder.

Gingrich har den fordel, at han har været aktiv i politik meget længere end Bachmann, Perry og Cain. Derfor kender amerikanerne Gingrichs beskidte vasketøj med affærer og andre saftige sager. Der venter næppe nogen overraskelser, og det er svært at opnå samme punch på anklagerne om utroskab, når alle kender til dem.

Gingrich har dog endnu ikke formået at stable en effektiv valgmaskine på benene i de tidligere valgstater. Det skyldes, at han gennem flere måneder har haft svært ved at samle penge ind, fordi han var så langt bagud. Ændrer det sig, skal Romney se, om han kan slå en fjerde af højrefløjens kandidater og sikre sig Republikanernes noget uentusiastiske opbakning til at kæmpe mod præsident Barack Obama.

Sexanklager skader ikke Cain

2011-11-09T16:44:00.000+01:00

PRIMÆRVALG 2012: Umiddelbart ser Herman Cain, en af de overraskende favoritter i det republikanske primærvalg, ikke ud til at blive skadet af flere kvinders anklager om sexchikane.

Det tyder denne artikel på. Her bliver flere republikanske aktivister interviewet, og langt de fleste af dem er klar til at lade tvivlen kommer Cain til gode.

Herman Cain og hans stab er utvivlsomt lykkelige over den slags udtalelser. Det er altafgørende at bevare opbakningen fra aktivisterne i månederne op til de første primærvalg, hvis ikke kampen om præsidentposten skal fise ud, før den overhovedet kom rigtigt i gang.

Men som det også kan læses ud af citaterne, forlanger flere en snarlig afklaring fra Cain om anklagerne. Kommer der ikke en stærk og fornuftig forklaring, vil støtten erodere. Derfor bliver de kommende uger særdeles afgørende for den tidligere pizzakonges valgkamp.

Igen flere arbejdspladser i USA

2011-11-07T08:19:00.000+01:00

ARBEJDSLØSHED: Amerikanske økonomer og politikere var positivt overraskede, da jobtallene for oktober blev offentliggjort i fredags.

88.000 nye stillinger blev der skabt, og det betyder, at arbejdsløsheden er på ni procent. Der er en langt bedre jobskabelse end i sommermånederne, hvor der blev oprettet 20.000 jobs hver måned.

Der er dog stadig lang vej mod de glade dage før finanskrisen, hvor arbejdsløsheden ramte det laveste niveau med 4,6 procent uden en månedlig løncheck.

Jobskabelsen holder lige trit med de mange nyuddannede og andre, der kommer ind på arbejdsmarkedet i løbet af en given måned. Imidlertid er der ikke meget tilovers til at få de 14 millioner arbejdsløse tilbage i job.

Følger man en ren lineær udvikling, skal USA helt frem til 2023, før arbejdsløsheden igen er 4,6 procent. Den nedslående statistik holder også, selvom mange babyboomere går på pension de kommende ti år.

Det er den private sektor, der trækker læsset. Her er der skabt 1,34 millioner nye arbejdspladser i 2011. Den offentlige sektor spænder derimod livremmen ind. Her er der sket et fald på 267.000 arbejdspladser, når dybt forgældede delstater og den føderale regering forsøger at få de tårnhøje underskud ned.

Det største fald i antal arbejdspladser er da også sket i en enkelt, stor offentlig virksomhed: U.S. Postal Service, USA's svar på Post Danmark. U.S. Postal Service får et underskud på op imod ti milliarder dollars i regnskabsåret 2009/2010, og selskabet overvejer at fyre yderligere 120.000 ansatte.

Læs mere om den kriseramte postgigant her og her.

Sex spænder ben for Herman Cain

2011-10-31T13:28:00.004+01:00

PRIMÆRVALG 2012: Republikaneren Herman Cain er gået fra ingenting til at være en af favoritterne i det republikanske primærvalg, men som så mange gange før i amerikansk politik kan sexskandaler spænde ben for en fremstormende politiker. CNN diskuterer sagen i videoen herunder:

Jindal genvinder guvernørposten

2011-10-23T07:24:00.000+02:00

GUVERNØRVALG: Bobby Jindal blev kort efter valget af Barack Obama en stor stjerne hos Republikanerne. Louisiana-guvernøren af indisk afstamning var karismatisk og populær, og Republikanerne havde brug for andet end gamle, hvide mænd i spidsen af partiet. Derfor fik Jindal opgaven at levere den republikanske kritik af Barack Obamas første "State of the Union-tale."

Siden er Jindals stjerne falmet lidt efter nogle lettere uheldige optrædener, men han er stadig blandt favoritterne til at være republikansk præsidentkandidat i 2016. I 2012 mangler han efter eget udsagn erfaringen, og her vil han koncentrere sig om jobbet i sydstaten.

Nu er det slået fast, at han også de kommende år kan bruge guvernørposten til at suge erfaring til sig. 22. oktober blev han således genvalgt med næsten 66 procent af stemmerne.

Valg i Lousiana er specielle på den måde, at de er såkaldte "jungle-valg." I første valgrunde må alle stille op på den samme liste. Får en kandidat ikke over 50 procent af stemmerne, går de to største stemmeslugere videre til en anden runde.

Det har før i tiden betydet, at to demokrater eller to republikanere har måttet kæmpe i den afgørende runde. Ved dette valg førte det til, at demokraternes stemmer blev splittet. Fire demokrater deltes således om de cirka 27 procent demokratiske stemmer.

Den 40-årige Bobby Jindal kan nu koncentrere sig om at opbygge en stærk base frem mod kommende præsidentvalg, hvor både demokrater og republikanere utvivlsomt må holde godt øje med politikeren fra "The Deep South."

Høj arbejdsløshed i USA vil aldrig forsvinde

2011-10-17T08:36:00.000+02:00

ARBEJDSLØSHED: USA's høje arbejdsløshedsprocent på 9,1 procent - og næsten 17 procent hvis man tæller deltidsansatte med, der gerne vil arbejde fuldtid,- vil aldrig mere ryge under syv procent.

Den nedslående besked er flere økonomer og finanshuse ved at nå. De strukturelle ændringer i økonomien er så massive, at grænsen for den "naturlige arbejdsløshed" nu må sættes i vejret.

"Naturlig arbejdsløshed" er den grænse, økonomer i mange år har defineret som det niveau, hvor inflationen stiger, hvis arbejdsløsheden ryger under en bestemt andel af arbejdsstyrken. Den andel har i flere årtier været cirka fem procent.

Nu mener økonomer, at grænsen skal bankes i vejret til et sted mellem syv og ni procent. Det betyder, at millioner af amerikanere ikke skal forvente et job, selv hvis et - lige nu usandsynligt - opsving skulle sætte fut i de økonomiske kedler.

Seks milllioner langtidsarbejdsløse
Økonomer baserer deres antagelser på flere forhold. Blandt de vigtigste er, at 40 procent af USA's arbejdsløse nu er langtidsarbejdsløse og dermed ikke har haft et job i 27 uger. I absolutte tal er det flere mennesker end Danmarks befolkning. Seks millioner amerikanere er langtidsarbejdsløse.

En anden afgørende grund til udviklingen er, at store dele af USA's fremstillingsindustri ligesom i resten af den vestlige verden er ved at blive udflaget til lavtlønslande. Samtidig udnytter virksomhederne den teknologiske udvikling til ikke at genansætte folk, de fyrede i finanskrisens tidlige måneder. Selvom overskuddet i virksomhederne stiger, investeres pengene i teknologi eller bliver sparet op. Der kommer ikke flere folk på lønningslisten.

Magt til "Oocupy Wall Street?"
Til gengæld kan det paradoksalt nok være svært for amerikanske virksomheder at skaffe specialister som ingeniører, men også svejsere i bestemte områder af landet. Arbejdstyrkens mobilitet er blevet svækket af, at mange amerikanere er blevet teknisk insolvente og ikke kan flytte efter arbejde. Arbejdsløse svejsere i Michigan kan ikke rykke til nye bilfabrikker i sydstaterne.

Alt i alt skal millioner af amerikanere vænne sig til et hårdt og fattigt liv uden for arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er så, om de stoisk finder sig i deres brutale skæbne, eller om en bevægelse som "Occupy Wall Street" bliver en magtfaktor, der får te-parti aktivisterne til at ligne en lille landsbyforening.

Flest minusser for USA's arbejdsløse

2011-10-10T07:33:00.000+02:00

ØKONOMI: Ved første øjekast var det slet ikke en dårlig rapport om arbejdsmarkedet, der fredag blev offentliggjort.

Der blev skabt 103.000 nye job, og med gældskrise i Europa og USA og efterveerne af Japans jordskælv var det slet ikke så dårligt, mente flere økonomer.

Det betyder, at arbejdsløshedsprocenten holder sig på 9,1 procent.

Under motorhjelmen er den amerikanske jobskabelsesmotor dog stadig særdeles rusten. Der skal skabes 125.000 stillinger om måneden blot for at holde trit med befolkningsvæksten - og selv hvis der blev skabt lige præcis det tal, ville de 14 millioner amerikanere, der allerede er arbejdsløse, ikke nyde godt af væksten.

Samtidig er der stadig flere deltidsansatte, der ønsker fuldtidsjobs. Det tal er røget fra 8,8 millioner amerikanere til 9,3 millioner på en måned.

Tæller man de mennesker med i statistikken og tilføjer dem, der helt har opgivet at finde et job og er faldet ud af arbejdsstyrken, mener statistikere, at arbejdsløsheden reelt er 16,5 procent. Der er en betydelig stigning i forhold til maj, hvor tallet var 15,8 procent.

Alt i alt betyder det, at den politiske scene frem mod præsidentvalget i vid udstrækning kommer til at handle om kampen for skabelse af job. Barack Obama har præsenteret sin plan, mens republikanerne endnu ikke har en samlet bunke idéer.

Her er Obamas plan.

Her vurderer økonomer dens holdbarhed og effekt.

South Carolina rykker primærvalget frem

2011-10-05T07:54:00.000+02:00

PRIMÆRVALG 2012: Ved sidste primærvalg i 2008 kæmpede delstaterne om at komme først til stemmeurnerne, og også i 2012 ser de ud til at være klar til kæmpe for den tidlige stemmeafgivning og dermed masser af opmærksomhed fra politikere og presse.

South Carolina har netop rykket primærvalget frem til 21. januar 2012.

Det giver en lavineeffekt, hvor Iowa, New Hampshire og Nevada, der traditionelt stemmer som de første, må holde deres valg endnu tidligere.

Iowa regner nu med at afholde caucus 3. januar, og der bliver dermed ingen juleferie for politikere, mens vælgerne må regne med at få stukket valgbrochurer i hænderne under julegaveindkøbene.

New Hampshire går efter valg 10. januar, og her skal politikerne så ud i det nordlige USA's hårde frostgrader og rigelige mængder sne.

Det Republikanske Partis hovedkontor har ellers forsøgt at forhindre alt for mange tidlige valg ved at sige, at kun Iowa, New Hampshire, Nevada og South Carolina må stemme før 6. marts. Igangsætter andre stater valg, vil de miste halvdelen af de delegerede.

Den trussel har tidligere vist sig indholdsløs, da kandidater kan sagsøge og alligevel få deres delegerede.

Allerede nu virker det da heller ikke til, at truslen har effekt. Arizona og Michigan har erklæret, at de vil sende vælgerne til stemmeboksen inden 28. februar 2012.

Cain vinder i Florida

2011-09-26T09:04:00.000+02:00

AFSTEMNING: I det republikanske primærvalg er der bunkevis af tidlige afstemninger blandt partisoldaterne - såkaldte "straw polls." Der er tale om rent symbolske afstemninger, som kan give en fornemmelse af, hvilken kandidat de republikanske græsrødder bliver tiltrukket af.

Det er sjældent noget, der skal tages voldsomt seriøst, men det skabte alligevel en del opmærksomhed, da den sorte republikanske præsidentkandidat Herman Cain vandt stort over Rick Perry og Mitt Romney ved en afstemning i Florida.

Læs mere om Herman Cain her.

Krigstid i jobland

2011-09-20T09:15:00.000+02:00

ARBEJDSMARKED: Fremtidens krige og kampen om at have indflydelse i verden bliver ikke længere udkæmpet med hangarskibe, missiler, fly, tanks og artilleri.

Derimod handler det om infrastruktur, uddannelse, innovation og - JOBS!

Det mener i hvert fald Gallup-direktør Jim Clifton i sin nye bog "The Coming Jobs War." Han erklærer, at 3. verdenskrig bliver en "all-out global war for good jobs." Et godt job er ifølge Clifton et lønmodtagerjob med en god løncheck og over 30 timers arbejde om ugen.

Her mener han, at USA er på vej til at tabe krigen og indflydelsen. Vinderen udråbes ikke superoriginalt til at være Kina.

Kina investerer ni procent af landets BNP i infrastruktur, mens USA kun når tre procent. Her er Kina altså i allerhøjeste grad i overhalingsbanen.

30 procent af USA's gymnasieelever dropper ud af skolen og afslutter aldrig uddannelsen. Det er et lige så gevaldigt problem i "jobkrigen" mod Kina.

Alt i alt skal USA ændre meget for at rette op på den lurende katastrofe: Eksporten skal sparkes i vejret, og der skal fut på uddannelser og infrastruktur.

Det er alt sammen lettere sagt end gjort, men Clifton mener, at landet vil komme et langt stykke, hvis landets ledere ved alle beslutninger inddrager et mål om at få skabt flere af de såkaldte "gode jobs."

Læs mere om bogen her.

Moderat republikaner kæmper for livet

2011-09-12T08:30:00.000+02:00

PRIMÆRVALG 2012: Republikanernes primærvalg er præget af vrede, vrede og vrede - som regel vendt mod Obama og hans påståede socialisme, gældsættelsen af landet og ikke mindst den høje arbejdsløshed.

Derfor kan det være mere end svært at være den moderate stemme i det republikanske felt, og det bekræfter Jon Huntsmans skæbne da også.

Republikaneren fra Utah taler om samarbejde, om at kæmpe imod den globale opvarmning og for registrerede partnerskaber. Ikke just noget de andre kandidater plædererer for, men at have den moderate scene for sig selv giver ikke bonus.

Huntsman står til under en procent af stemmerne i de fleste meningsmålinger og er blevet udelukket fra flere debatter på grund af sin lave tilslutning.

Han ville ellers kunne være en stærkt kandidat mod Obama og med sine midtersynspunkter trække mange uafhængige vælgere til det republikanske parti, men det bliver svært for ham at klare sig igennem et republikansk primærvalg præget af teparti-aktivisterne.

Selv om miraklet skulle ske, er Huntsman dog ikke uplettet. Han blev af Barack Obama udpeget som ambassadør i Kina, og det svækker ham yderligere hos republikanske vælgere. Moderate og demokratiske vælgere føler på derimod, at han har sat sig op imod bossen ved at forlade jobbet og gå i kamp mod Obama. Det gør ifølge flere kommentatorer mange utilfredse med Huntsman.

Huntsman satser nu alt på New Hampshire og har opgivet South Carolina og Iowa, hvor de religiøse vælgere dominerer og klart vælger andre kandidater. Men alt tyder på, at det er slut efter New Hampshire - hvis Huntsman da overhovedet holder ud helt til stemmeafgivningen næste år.

Blogpause

2011-06-19T19:19:00.003+02:00

PAUSE: Blogskribenten er havnet i et journalistvikariat i det yderste Udkantsdanmark. Her viser internetforbindelsen langt fra prangende hastighed. Derfor holder bloggen pause, indtil skribenten igen befinder sig på et sted med fornuftig fart på det mobile bredbånd.

Newt Gingrich er færdig

2011-06-13T08:55:00.001+02:00

PRIMÆRVALG 2012: Officielt er Newt Gingrich stadig præsidentkandidat for Republikanerne, men hans kampagne er kørt fuldstændig af sporet. Hvad gik galt?

I torsdags trak stort set hele hans valgstab sig i protest mod Gingrichs manglende indsats i valgkampen. Kort efter, at den tidligere formand for Repræsentanternes Hus erklærede sit kandidatur, tog han på et to uger langt krydstogt rundt i det græske øhav.

Der var ellers høje forventninger til politikeren. Han er populær blandt højrefløjen hos Republikanerne og ville dermed kunne sikre sig en del fodsoldater. Siden sin tid i Kongressen har han været dygtig til at samle penge ind til sine projekter, og forventningen var, at Gingrichs kampagne ville svømme i penge.

Sociale medier
Men der gælder andre regler for indsamling af penge til valgkampe, og Gingrich gad ikke selv samle telefonen op og bede om penge. Derimod ville han gerne bruge op mod 500.000 dollars på privatfly, så han kunne komme hjem hver aften.

Det betød, at der ikke var penge til at blive en del af de tidligere prøveafstemninger i Iowa, hvor det koster 25.000 dollars at få lov at deltage.

Situationen blev ikke bedre af en række fortalelser samt en lettere sær idé om at ville vinde Iowa på ryggen af delstatens kinesiske befolkning. En folketælling anslår dog, at kun 1,7 procent af befolkningen er af asiatisk afstemning, så den strategi var dømt til døden på forhånd.

At tage på krydstogt lige mens nyhedstrømmens fokus rettede sig mod den nye kandidat blev for meget for kampagnelederne, som trak sig og efterlod Gingrich med et kuldsejlet kandidatur.

Han sværger dog, at han vil fortsætte med fokus på sociale medier og internettet frem for en dyr, traditionel valgkamp. Men den eneste, der tror, at Gingrich skal op mod Obama i 2012, er nu højst sandsynligt Gingrich selv.

Rudy Giuliani vil forsøge igen

2011-06-10T07:44:00.000+02:00

PRIMÆRVALG 2012: I de republikanske primærvalg i 2008 gik alt galt for Rudy Giuliani.

I efteråret 2007 lå han langt foran i meningsmålingerne, og alle talte om et opgør mellem Hillary Clinton og Giuliani.

Han regnede ikke med at kunne slå John McCain og Mitt Romney i New Hampshire og satsede alt på Florida. Det var en katastrofal strategi.

McCain stormede frem efter sejr i New Hampshire, mens Mike Huckabee tog masser af stemmer efter sin sejr i Iowa. Giuliani blev glemt og måtte trække sig.

Men nu vil han måske forsøge igen. Det tror i hvert fald den konservative kommentator William Kristol i en artikel i The Weekly Standard.

Obama får næse for krigen i Libyen

2011-06-06T07:14:00.001+02:00

UDENRIGSPOLITIK: Præsident Barack Obama måtte i fredags indkassere det, der bedst kan beskrives som en "næse" fra Kongressen.

I et sjældent udtryk for samarbejde tværs over partiskellene stemte 268 politikere fra begge partier for at kritisere Obama i en resolution, mens 145 stemte imod.

Grunden til kritikken er, at Kongressen mener, Obama har overtrådt den amerikanske forfatning ved at kaste bomber over Libyen. Præsidenten er nemlig ikke gået til Kongressen og har fået ret til at gå i krig, som forfatningen kræver.

På sin side erklærer Obama, at Kongressen hele vejen igennem blev informeret og at den information rækker til, at alle regler er overholdt. Det Hvide Hus erklærede også, at resolutionen var både uvelkommen og ikke særlig hjælpsom.

Den svageste resolution
Det var den republikanske formand John A. Boehners resolution, der blev vedtaget. En skrappere resolution fra demokraten Dennis Kucinich blev derimod nedstemt.

Kucinichs version krævede, at USA straks skulle trække tropperne tilbage fra Libyen. Her mente flere dog, at det var at gå for langt. Obama skulle have lov til at forklare sig, og i øvrigt ville en øjeblikkelig tilbagetrækning efterlade USA's allierede med ret store problemer.

Forfatningen giver Kongressen ret til at erklære krig, men præsidenten bemyndigelse til at styre de væbnede styrker. I 1973 blev der vedtaget en tilføjelse, der gør, at præsidenten må indsætte tropper i op til 60 dage, men længere tid kræver Kongressens accept.

Den vedtagne resolution er ikke-bindende, så umiddelbart er der ikke de store konsekvenser udover ydmygelsen. Men inden for to uger skal Obama forklare sig, og her skal det så ses, om Kongressen er villige til at gå videre med en sag, der i høj grad kan svække præsidenten.

Romney er præsidentkandidat

2011-06-03T10:23:00.003+02:00

PRIMÆRVALG 2012: Den store overraskelse er det ikke, men i går udråbte Mitt Romney sig som kandidat i de republikanske primærvalg i 2012. Han må i øjeblikket anses for at være en svag favorit.

Romney holdt traditionen tro tale på et så symbolladet sted som en ærkeamerikansk gård i delstaten New Hampshire. Staten er nummer to ved stemmeurnerne i 2012 efter Iowa.

Bloggen har tidligere vurdere Romneys chancer, fordele og ulemper her og her.

Palin invaderer nordstaterne

2011-05-30T07:50:00.002+02:00

SARAH PALIN: Staterne i det nordøstlige USA er knaldblå og ærkedemokratiske. I 2008 vandt Barack Obama uden problemer alle stater fra Maine over Massachusetts til New Jersey og Maryland.

Dermed er det ikke typisk jagtområde for Sarah Palin, der har sin base i Sydstaterne og Rocky Mountains-området, hvor klassiske dyder regerer, og livet på landet idylliseres.

Alligevel lancerer hun nu en bustur til området. Et af målene er utvivlsomt at sikre mere opmærksomhed om sin person, da hun i de seneste måneder er gledet noget ud af mediemøllen.

Det passer ikke den tidligere guvernør fra Alaska, og en lettere provokativ bustur gør samtidig, at hun kan holde liv i rygtestrømmen om en mulig præsidentvalgkamp.

Palin stiller sig dog ikke op midt på Times Square i New York blandt et overvældende flertal af demokrater. I stedet har hun primært rettet fokus mod slagmarker fra borgerkrigen og andre historiske steder.

På hendes hjemmeside beskrives turen da også således:

- This Sunday, May 29th, Governor Palin and the SarahPAC team will begin a trip through our nation’s rich historical sites, starting from Washington, DC and going up through New England. The ‘One Nation Tour’ is part of our new campaign to educate and energize Americans about our nation’s founding principles, in order to promote the Fundamental Restoration of America.

Palin - der stadig satser på et image som "Mamma Grizzly" - er klar til en bustur i fjendeland.

I Washington D.C. deltager Palin i et motorcykeltræf med Vietnam-monumentet som mål, i Maryland besøger hun slagmarken Antietam og i Pennsylvania står den på Gettysburg og "Independence Bell" i Philadelphia. Samtidig kommer hun rundt i de få klassisk landlige områder, der findes i området.

Hun besøger altså de få republikanske lommer, der endnu er i det nordøstlige USA - og dermed imponerer turen ind i fjendeland ikke den republikanske formand i Connecticut:

- She has to prove that she can broaden her appeal. If she has the capacity to grow into a leading candidate has still not been determined, siger Chris Healy til Politico.

Men i det mindste er Palin igen i medierne - og dermed er hun i hvert fald tilfreds.

Arbejdsløsheden stiger overraskende

2011-05-27T07:33:00.000+02:00

GUMPETUNG: Den amerikanske økonomi hoster og harker stadigvæk og overrasker negativt. Således meldte flere sig arbejdsløse i sidste uge end ventet - 424.000 gik den tunge gang mod arbejdsløshedskontoret i stedet for de forventede 404.000.

Forklaringen skal ifølge flere økonomer findes hos offentlige instanser, der fyrer løs i et desperat forsøg på et begrænse både det føderale og de lokale delstaters underskud.

Læs mere her.

Republikansk stjerne siger nej tak til præsidentvalgkamp

2011-05-23T07:14:00.001+02:00

ELLERS TAK: Indianas guvernør Mitch Daniels var drømmekandidaten for teparti-bevægelsen.

I modsætning til kandidater som Sarah Palin, Donald Trump og Michelle Bachmann er Daniels saglig grænsende til det tørre, og også udseendet underbyggede den saglige profil for den lille og halvskaldede guvernør.

Den profil kunne være guld værd for en bevægelse, der er blevet berygtet - eller berømt - for det, nogle vil kalde "lettere outrerede ledere."

Samtidig har Daniels rent faktisk haft succes med den politik, teparti-bevægelsen står for. Et stort underskud i Indiana er blevet vendt til overskud, mens den offentlige sektor ikke er set mindre siden 1970'erne. Eneste malurt i bægeret for teparti-folkene var, at der skulle en smule skattestigninger til for at opnå balance på budgettet.

Familien afgørende
Men i går erklærede 61-årige Daniels så, at han ikke ville kaste sig ind i valgkampen. Han var klar på alle fronter undtagen den afgørende - familien:

- In the end, I was able to resolve every competing consideration but one. The interests and wishes of my family is the most important consideration of all. If I have disappointed you, I will always be sorry," skrev Daniels i et brev til sine tilhængere.

Dermed er endnu en mulig udfordrer til Barack Obama faldet fra, efter at Trump, Haley Barbour og Mike Huckabee også har takket nej til at kæmpe i de republikanske primærvalg. Dermed er det endnu ingen klar favorit i feltet, men kun en svag føring til Mitt Romney.

Ny konkurrent for Romney
Rygterne vil dog vide, at Romney i dag får endnu en konkurrent, når Minnesotas tidligere guvenør Tim Pawlenty udråber sig selv som kandidat.

Læs her et tidligere indlæg om succesen for Mitch Daniels i Indiana.

Arbejdsløsheden i USA er permanent

2011-05-20T07:57:00.001+02:00

JOBKØ: Ryger du først ud af det amerikanske arbejdsmarked, er vejen tilbage længere end nogensinde før i amerikansk historie.

I en artikel i The Atlantic undrer Derek Thompson sig over, hvorfor medierne i vid udstrækning har drejet søgelyset fra arbejdsløshed mod statens underskud. Antallet af artikler om arbejdsløshed er faldet med 70 procent siden sidste sommer.

Men problemet er langt fra løst, påpeger Thompson. Arbejdsløsheden er stadig på ni procent. Og hvad værre er: Det er ufatteligt svært at finde et arbejde igen.

Via statistikker viser han, at under tidligere nedgangsperioder var arbejdsløshedsperioden som regel under fem uger, inden et nyt job var i hus. I denne omgang har over halvdelen af de arbejdsløse stået i kø på jobcentrene i over 27 uger.

Se de skræmmende statistikker her.

Ikke meget fut under tekedlen

2011-05-16T08:11:00.001+02:00

TEPARTI: I november 2010 var tekedlerne ved at sprænges af al den damp, te-partibevægelsen lagde for dagen. Ved midtvejsvalget strøg et stort antal erklærede teparti-aktivister da også ind i Kongressen for Republikanerne.

Nu har hverdagen meldt sig.

Offentlige goder
I liberale kredse er det opfattelsen, at det stort set er umuligt at begrænse væksten i den offentlige sektor. En ny offentlig ydelse er populær i den lille gruppe, der nyder godt af den. Imens stiger skatten i første omgang kun svagt for HELE befolkningen, og derfor er protesterne mod det nye tiltag svage.

Derfor bliver det også næsten umuligt at fjerne den offentlige ydelse igen. Modtagerne vil gå på barrikaderne, mens den store gruppe skatteydere ikke orker at kæmpe for at spare en i det store billede måske lille sum.

Den virkelighed har teparti-aktivisterne i Kongressen nu opdaget. Som en del af teparti-politikeren Paul Ryans plan for at lukke hullet i den amerikanske statskasse skulle sundhedsprogrammet Medicare privatiseres - men så langt tør det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus ikke gå.

I stedet udtalte formand John Boehner:

- Other people have other ideas.

Teparti-fløjen har ligesom politikere i så mange andre lande opdaget, at vælgerne siger ja tak til udefinerede offentlige nedskæringer, men når det bliver konkret, vækkes vælgernes vrede.

Uafhængig kandidat
Nederlaget for teparti-fløjen kommer oven på nedture for de ledende skikkelser. Mediestjernen Glenn Beck falmer, få tager tanken om et Sarah Palin-kandidatur til præsidentposten seriøst, og Michelle Bachmann er begyndt at moderere sine udtalelser.

Samtidig viste en nylig meningsmåling, at 47 procent af amerikanerne har en negativ opfattelse af teparti-bevægelsen, mens 33 procent ser positivt på den.

De inkarnerede teparti-aktivister er dog stadig stærke og vil måske forlade Republikanerne og etablere et tredje parti - eller som minimum opstille en uafhængig kandidat til præsidentvalget i 2012.

Det vil Obama og Demokraterne juble over. Så vil de republikanske stemmer blive delt i to, og den nuværende præsidents genvalg vil være sikkert.

Kampen mod sundhedsreformen foregår i retslokalerne

2011-05-14T08:13:00.000+02:00

SUNDHEDSREFORM: Da Barack Obama fik vedtaget en lettere udvandet sundhedsreform i 2010, lovede ærkerepublikanske politikere at fortsætte kampen ved domstolene. Læs om et par eksempler her.

En af sundhedsreformens forkæmpere er den venstreorienterede kommentator E.J. Dionne. Læs her, hvad han mener om udviklingen.

Fagforening slutter op om Obama

2011-05-09T07:44:00.002+02:00

FODSOLDATER: USA's største fagforening National Education Association (NEA) har erklæret, at den nu vil gå i gang med at arbejde for Barack Obamas genvalg.

NEA organiserer lærere og andet pædagogisk personale i de offentlige amerikanske skoler og har i dag cirka 3,2 millioner medlemmer.

Det er ikke nogen voldsomt overraskende udvikling, at Obama får opbakning fra NEA. Fagforeningerne støtter som regel den demokratiske præsidentkandidat og er værdsatte af politikerne for at levere mange frivillige fodsoldater.

Denne gang var der dog nogen, der troede, at NEA som det mindste ville vente nogle måneder endnu med offentliggørelsen. Det skyldtes, at Obama har arbejdet for at få vedtaget en række handelsaftaler med udlandet, som fagforeningerne er imod.

Vigtig støtte
Imidlertid har NEA altså valgt tidligt at støtte den politiker, fagforeningen måske betragter som det mindste af to onder. I hvert fald var formand Dennis Van Roekel ikke begejstret for den kongres, der blev valgt i 2010, da han udtalte sig til The Hill:

- The midterm elections have shown us what can happen when education legislation and decisions are left in the hands of politicians who do not support public education — those of us in education call this a teachable moment .

Samtidig har flere republikanske guvernørers opgør med offentligt ansatte i fagforeninger utvivlsomt givet fagforeningen ekstra kamplyst.

Selvom de amerikanske fagforeninger efter europæisk standard er små og med få medlemmer, har de traditionelt været dygtige til at levere fodsoldater til demokraternes valgkampe. Går flere hundredetusinder medlemmer på gaden og stemmer dørklokker, kan det sagtens give de stemmer, der sikrer en demokratisk sejr i en omstridt stat ved præsidentvalget.

Fra jubel over Bin Ladens død til diskussion om waterboarding

2011-05-06T07:06:00.001+02:00

TERROR: De sejrsglade miner var endnu malet på amerikanernes ansigter, da en diskussion om værdien af waterboarding skød op til overfladen.

Den for Barack Obama særdeles uvelkomne diskussion blev begyndt af embedsmænd og republikanere fra George W. Bushs regeringstid, som mener, at den omstridte forhørsmetode var en direkte årsag til, at det endelig lykkedes at få ram på Al Qaeda-lederen.

Ansatte i efterretningstjenesterne afviser, at waterboarding havde noget som helst med det at gøre, men diskussionen fortsætter og er en ubehagelig påmindelse for flere af Barack Obamas støtter om, at Guantanamo-fangelejren lever i bedste velgående. Den lovede Obama ellers at lukke senest et år efter, at han tiltrådte.

Læs mere om sagen her.

Republikanerne er splittet

2011-05-02T09:37:00.001+02:00

POLITIK: Benzinprisen er høj, arbejdsløsheden ligeså og muligheden for at vælte Barack Obama ved valget næste år burde få republikanske kandidater til at melde sig i hobetal.

Men indtil videre er kun de gamle kendinge Mitt Romney og Ron Paul – hvoraf sidstnævnte ingen chance har for at vinde primærvalget – meldt sig.

Mulige stærke kandidater som Haley Barbour, Mike Pence og John Thune har sagt nej tak. Sarah Palin har ikke sagt endelig nej, men hvorfor skulle hun opgive lukrative medieaftaler for et mere end usikkert forsøg på at erobre Det Hvide Hus? Donald Trump rumler i baggrunden, men hans familiebaggrund vil næppe begejstre religiøse republikanere ved primærvalgene.

Generationsskifte
Udfordringen for partiet er, at det står midt i et generationsskifte – af både ledere og værdier.

Mitt Romney og stærke mænd i Kongressen som John McCain og John Boehner tilhører den gamle republikanske garde, hvor hierarki og forholdsvist moderate konservative holdninger går hånd i hånd.

Det er ikke noget, der huer den nye fløj hos Republikanerne i form af teparti-aktivisterne. De vil have en langt klarere politisk profil. Men mens den gamle garde har stærke personligheder i front, er de fleste te-partiaktivister som Sarah Palin, Michelle Bachmann og Jim DeMint polariserende og har bøvlet personlig bagage med sig.

Få politikere har lyst til at kaste sig over den enorme udfordring, der ligger i at samle de to fløje. Et splittet republikansk parti får svært ved at hamle op med Obamas velsmurte valgmaskine, og det er måske det, der får flere republikanske stjernepolitikere til at sige nej tak til tjansen.

Ny generation
I 2016 vil den nye generation med de nye værdier stå med langt mere erfarne og dygtige kandidater. Til den tid vil Chris Christie, guvernør i New Jersey, Marco Rubio, senator fra Florida, og guvernør Scott Walker fra Wisconsin have solid politisk erfaring og opbakning fra teparti-fløjen. I 2012 mangler erfaringen – selvom Rubio principielt vil have lige så meget erfaring fra Senatet i 2012, som Obama havde, da han blev valgt i 2008.

Men i 2012 mangler den samlende republikanske kandidat. Det siger de republikanske vælgere selv i denne undersøgelse fra CBS. Obama må smile bredt over situationen i Washington D.C.

Hvad kan politikerne gøre ved benzinprisen?

2011-04-29T07:27:00.000+02:00

DYRE DRÅBER: Benzinprisernes himmelflugt i USA er blevet et stort politisk problem, som bloggen skrev om forleden.

Flere løsninger er blevet foreslået, afvist og igen taget op. Her gennemgås nogle af dem i kort og klar form.

Dyr benzin og usælgelige huse får økonomien til at vakle

2011-04-26T07:56:00.003+02:00

FEM KRONER LITEREN: Netop som den amerikanske økonomi begyndte at vise tegn på vækst og faldende arbejdsløshed, dukkede benzinprisen op og gav nye udfordringer for politikere fra begge partier.

Med en benzinpris på over fire dollars per gallon - eller lige over fem kroner per liter - er bilnationen USA i chok. De efter amerikanske forhold særdeles dyre dråber er ved at få det økonomiske vækstlokomotiv til at gå i stå og måske endda køre baglæns.

Olie fra Arktis
Republikanerne er straks gået til angreb på præsident Barack Obama og Demokraterne.

- The White House and the rest of the Democrats who run Washington are terrified about the political impact of gas prices, because many of their policies — like the national energy tax — are explicitly designed to raise energy prices, sagde Michael Steel, talsmand for den republikanske formand for Repræsentanternes Hus John Boehner.

Republikanerne mener, at løsningen ligger i at tillade olieboringer i Arktis og langs den amerikanske kyst. Sidstnævnte blev der vedtaget et midlertidigt stop for efter sidste års oliekatastrofe i Den Mexicanske Golf, da en af olieselskabet BP's olieplatforme eksploderede og sank.

Søvnløs Obama
Talsmand Jim Carney fra Det Hvide Hus erklærer, at Obama er bekymret:

- The president is very aware of it and concerned by rising gas prices which have put added pressure on Americans as they deal with an economy that is recovering but is not back to where it needs to be.

Obama selv ligger angiveligt søvnløs, fortæller han:

- What ordinary folks are going through still, even after the economy has started growing again, is something that keeps me up at night, and it's something that I think about the first thing when I wake up in the morning.

Obamas ugentlige tale fra den 23. april handlede om benzinprisen på fem kroner per liter.

Demokraterne ønsker modsat Republikanerne at åbne for hanerne i det nationale oliereservelager i håb om, at det kan skrue priserne ned. Samtidig vil partiet undersøge, om olieselskaber forsøger at udnytte situationen ved at presse priserne i vejret.

På længere sigt erklærer Demokraterne, at der ikke er meget andet at gøre end at gå over til grøn energi - men det har lange udsigter. Det samme kan siges om Republikanernes olieboringer, for en boreplatform og rørledninger bankes næppe op på et par uger.

Realiteterne er, at politikerne på kort- og mellemlang sigt ikke kan gøre det store ved olieprisen og dermed prisen på benzin. I stedet bliver det næppe til mere end billeder af politikere ved tankstationer, der ser bekymrede ud. Det opfordrede demokraten Nancy Pelosi i hvert fald sine partikolleger i kongressen til at kaste sig ud.

Køb et hus - få en bil
Samtidig er boligmarkedet for nybyggede boliger stadig fastfrosset - antallet af salg har aldrig været lavere, siden statistikken så dagens lys i 1963. Dengang havde USA endda 120 millioner færre indbyggere.

Det er naturligvis et klassisk eksempel på, at de spæde økonomiske forårsknopper hurtigt kan blive knust af en ny økonomisk recessions hårde frost.

Nogle mæglere er sågar begyndt at smide en gratis bil med i hushandlen. Læs mere her.

Politikere kæmper om statens størrelse

2011-04-22T15:50:00.002+02:00

ØKONOMI: Med republikaneren Paul Ryans plan for et statsbudget i balance har republikanerne nu en fastlagt strategi for, hvordan USA's knusende budgetunderskud skal tackles.

Partiet ønsker store nedskæringer i statens størrelse og samtidig betydelige skattelettelser. Målet er, at staten i 2050 ikke må fylde mere end 15 procent af den samlede økonomi.

Demokraterne og Barack Obama vil også skære for at begrænse underskuddet, men vil til gengæld også hæve skatterne. Her er målet, at staten vil komme til at fylde 23 procent af den samlede økonomi.

Således har de to partier nu tegnet de frontlinier, der vil udgøre en stor del af den kommende præsidentvalgkamp.

Læs mere om de to forslag og de mulige betydninger her.

Barack Obama langt fra pole position

2011-04-18T07:54:00.000+02:00

BAGUD: Barack Obama ser bestemt ikke usårlig ud halvandet år før næste valg.

Den seneste meningsmåling fra Gallup viser således, at kun 41 procent af amerikanerne er tilfredse med hans indsats.

Det tangerer to tidligere bundrekorder fra august og oktober 2010. Gennemsnittet i 2011 har ellers været en rimelig acceptabel popularitet på 48 procent.

En del af forklaringen på tallene skal findes i, at ganske vist vokser økonomien igen, men det har ikke gjort meget indhug i arbejdsløsheden. Der er i vid udstrækning tale om det berygtede begreb "jobløs vækst," hvor virksomhederne øger indtjeningen, men ikke ansætter nye medarbejdere, da de frygter, det hurtigt kan gå den anden vej.

Det skyldes især de voldsomt stigende priser på olie, som har ført til rekordhøje benzinpriser i USA. I et land, der baserer en god del af sin selvforståelse på bilkørsel og dertilhørende frihed, har stigende priser ved pumpen ofte korreleret med faldende popularitet for præsidenten.

Værst af alt for Obama støtter kun 35 procent af de uafhængige vælgere ham stadig. Gruppen er per definition afgørende ved præsidentvalg, og i 2008 stemte 52 procent af disse vælgere på Obama.

Tallene betyder, at Obama skal kæmpe hårdt, men intet er umuligt.

På samme tidspunkt i deres første præsidentperiode lå Jimmy Carter, Ronald Reagan og Bill Clinton ligesom Obama og rodede rundt på 41 procents popularitet. Carter fik ikke sat turbo på sin valgkamp, men både Reagan og Clinton kom som bekendt først over stregen alligevel og vandt deres anden præsidentperiode.

En føring i astronomisk størrelsesorden er historisk heller ingen garanti. Præsident George H. W. Bushs popularitet lå og svingede mellem 80 og 90 procent i 1991 efter den militære sejr over Saddam Hussein og Irak i den første golfkrig. Førende demokrater erklærede, at han var usårlig, og de ville først stille op ved valget i 1996.

En i 1991 ret ukendt opkomling fra Arkansas valgte at tage chancen alligevel – og i 1993 blev Bill Clinton så indsat som USA's 42. præsident.

Budgettet er vedtaget

2011-04-15T12:12:00.005+02:00

BUDGET: I går endte den langvarige krig mellem demokrater og republikanere i Kongressen, da budgettet for resten af 2011 blev vedtaget.

Interessant nok endte det med, at flertallet af Republikanerne stemte for budgettet, mens flertallet af Demokraterne stemte imod i Repræsentanternes Hus. Da Republikanerne har flertal, endte afstemningen med 260 ja-stemmer mod 167 nej-stemmer.

Alligevel må aftalen siges at være resultat af bredt samarbejde, da Republikanerne støttede den i Repræsentanternes Hus, begge partier støttede den i Senatet, og endelig lover den demokratiske præsident Barack Obama at underskrive loven. I alt bliver der sparet 40 milliarder dollars på årets budget.

John Boehner, den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, erklærer sig rimelig tilfreds med aftalen - men ville gerne have haft flere nedskæringer.

Læs mere om afstemningerne her.

150 år siden kanonerne buldrede borgerkrigen i gang

2011-04-12T07:08:00.019+02:00

BORGERKRIG: Urene viste 4:30 om morgenen den 12. april 1861, da to moterer under kommando af løjtnant Henry S. Farley åbnede ild mod det fort i Charlestons havn, hvorfra Stars and Stripes blafrede.

Med skuddende begyndte den amerikanske borgerkrig, der endte med at koste over 620.000 soldater livet foruden et ukendt antal civile. Fort Sumter hed det sted, hvor krigen begyndte. Det føderale fort kontrollerede indsejlingen til en af Sydstaternes største byer og udgjorde et dilemma for både Sydstaterne og USA's nyindsatte præsident Abraham Lincoln.

Hvem angriber først?
Sydstatsfolk, der ønskede uafhængighed, opfordrede til et angreb på fortet for at vise, at Sydstaterne var klar til at kæmpe for deres selvstændighed. Samtidig ville et angreb overbevise tvivlende stater som Virginia, Tennessee og North Carolina om, at de burde kæmpe på sydens side. Uden de stater ville CSA - Confederate States of America - stå svagt.

Andre sydstatsfolk ønskede ikke at fremstå som den angribende part og ville forhandle sig ud af kniben. De vidste, at fik de USA til at angribe først, ville den folkelige modstand i nord mod krigen blive så stor, at Lincoln ville få svært ved at få opbakning til en langvarig krig - og CSA's selvstændighed ville være sikret.

Davis' afgørelse
Abraham Lincoln var enig i, at USA ikke måtte affyre de første skud - så ville det splittede land falde fra hinanden. Det gjaldt om at få Sydstaterne til at begynde. Lincoln sendte et brev til Sydstaternes præsident Jefferson Davis. Fort Sumter var ved at løbe tør for forsyninger, og et ubevæbnet transportskib ville snart ankomme. Skød Syden ikke mod skibet, lovede Lincoln, at de amerikanske soldater heller ikke ville skyde.

Nu lå bolden hos Davis. Tillod han skibet at ankomme, ville fortet kunne holde ud i flere måneder, og USA ville vinde en enorm symbolsk sejr. Angreb han, ville det svage fort falde, men CSA ville få skylden for at begynde krigen. Davis besluttede at angribe, hvis ikke fortet frivilligt overgav sig. Det nægtede fortets kommandant, major Robert Anderson. Og således blev terningerne kastet...

Kanonerne buldrer
Selve slaget om Fort Sumter var ikke en særlig blodig affære. Bombardementet varede fra den 12. til den 13. april, hvor Fort Sumter overgav sig, mod at de amerikanske soldater måtte evakueres til Nordstaterne. Sydstaterne mistede en mand under slaget, da den kanon, soldaten stod ved, eksploderede.

Nordstaterne mistede ligeledes en mand og fik en hårdt såret - igen da en af Fort Sumters egne kanoner eksploderede. Tilmed skete det, da fortet var i gang med at affyre de 100 skud i en "afskedssalut," som de havde fået lov til at gennemføre inden evakueringen af de sejrende sydstatsstyrker. Ulykken skete ved det 47. skud, og major Robert Anderson valgte derfor at stoppe salutten efter 50 skud. Herefter blev de amerikanske tropper evakueret uden større dramatik og deltog få dage senere i en parade i Brooklyn, New York.

Støtte til krig
Befolkningen i nord rasede over Sydstaternes angreb og støttede i vid udstrækning op om Lincoln. Hans satsning gav gevinst. Også CSA fik noget ud af sagen, da Virginia, North Carolina, Tennessee og Arkansas sluttede sig til Sydstaterne efter angrebet. Som bekendt sluttede den blodige krig først i 1865 med en total sejr for USA.

Har du kun tid til at læse en bog om den amerikanske borgerkrig, skal det være klassikeren "Battle Cry of Freedom" af James M. McPherson. Den velskrevne og velresearchede bog er en klassiker i borgerkrigslitteraturen og bredt anerkendt som det bedste et-bindsværk om den blodige tid fra 1861 til 1865.

Udtalelser fyldt med varm luft

2011-04-07T14:21:00.003+02:00

BUDGET: Præsident Barack Obama, Demokraterne i Senatet og Republikanerne i Repræsentanternes Hus er stadig langt fra en aftale om et budget for resten af året.

Forhandlingerne fortsætter dog, og i en artikel i Roll Call er det muligt at more sig over en endeløs række af tomme politikercitater fyldt med varm luft om, hvor godt forhandlingerne går.

Aftale om nedskæringer nærmer sig

2011-04-04T07:33:00.008+02:00

BUDGET: Det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus vedtog for nogle uger siden besparelser i årets føderale budget på 61 milliarder dollars.

Det var hverken det demokratiske flertal i Senatet eller Barack Obama dog voldsomt begejstrede for, og siden har de to partier forsøgt at nærme sig et kompromis. I øjeblikket tyder en del på, at kompromiset lander på besparelser omkring de 33 milliarder dollars. Pengene bliver primært hentet på demokratiske kerneområder som uddannelse og infrastruktur.

Til gengæld for den noget mindre besparelse lover Demokraterne at vedtage en række bureaukratiske lempelser for virksomheder, som Republikanerne gerne vil have. Demokraterne har også foreslået, at dele af besparelserne bliver fundet på forsvarsområdet. Det er dog langt fra sikkert, at partiet kan få Republikanerne med på den leg.
Kritiske konservative I det hele taget har den republikanske leder i Repræsentanternes Hus John Boehner sit hyr med at få en aftale i hus. De nyvalgte republikanske medlemmer, der i vid udstrækning er teparti-aktivister, er ikke til sinds at gå på kompromis. Flere truer åbent med at stemme imod, hvis ikke besparelserne rammer lige præcis de 61 milliarder dollars.

Boehner har også valgt en kompromis-søgende linje, hvor han ikke truer med at ville lukke ned for hele den føderale regering. Det er den konservative fløj vrisne over. En aftale skal på plads inden fredag, for ellers har den føderale regering ingen penge og må sende alle ikke-livsnødvendige medarbejdere hjem. Det skete i 1995, men blev et selvmål for den daværende republikanske leder Newt Gingrich. Sagen var dengang også medvirkende til Bill Clintons genvalg i 1996.
>
Faldende arbejdsløshed
Obama og Demokraterne – og arbejdsløse amerikanere – kunne i øvrigt glæde sig over fredagens nyhed fra Department of Labor, som kunne fortælle, at arbejdsløshedsprocenten var røget ned på 8,8 procent. I marts blev der skabt 216.000 nye jobs. Tæller man de amerikanere med, der enten er droppet helt ud af arbejdsløshedscirkusset eller arbejder på deltid og ønsker fuldtid, er arbejdsløshedsprocenten dog næsten 16 procent.

Obama klar til at give våben til oprørerne

2011-03-31T15:25:00.002+02:00

KRIG I LIBYEN: Nyhedsbureauet Reuters kunne i går fortælle, at præsident Barack Obama har udstedt en såkaldt "presidential finding" til CIA.

Det betyder, at CIA nu med loven i hånd kan begynde at give støtte - og måske våben - til de libyske oprørere i kampen mod Moammar Gadaffi.

Dermed kan krigen snart eskalere yderligere fra flyveforbud til beskyttelse af civile til direkte vestlig våbenstøtte til oprørerne.

Læs nyheden her.

Obama angriber Libyen – Republikanerne angriber Obama

2011-03-28T07:34:00.003+02:00

KRIG: Flere af de håbefulde republikanske præsidentkandidater har ytret sig kritisk om Obamas håndtering af krigen mod Libyen – uden at præsentere voldsomt mange løsningsforslag selv. En række citater følger:

Newt Gingrich:

Kritik: "You have a spectator in chief, not a commander in chief."

Løsningsforslag: Skifter i øjeblikket holdning hver dag, så umuligt at sige.

Haley Barbour:

Kritik: "We haven't provided leadership in this administration. In fact, the Obama administration's position has been to say, 'You know, we're just one of the boys. We're not going to try to be the leader."

Løsningsforslag: Ingen.

Mitt Romney:

Kritik: "Thus far, the president has been unable to construct a foreign policy, any foreign policy. I think it's fair to ask, you know, what is it that explains the absence of any discernible foreign policy from the president of the United States?"

Løsningsforslag: Støtter krigen i Libyen, men vil gøre tingene "mere effektivt."

Tim Pawlenty:

Kritik: "The rebels at that time were on the verge of overthrowing Gadhafi. They had the momentum. They were in position to do it. Obama left them without backup."

Løsningsforslag: Ville være gået ind i krigen tidligere, men har ingen holdning til, hvad der skal ske nu.

Sarah Palin

Kritik: "We've received different messages from our president and from his advisers as to what it is that we are doing there and what the mission is."

Løsningsforslag: "If I were president, certainly there would be more decisiveness."

Til kandidaternes forsvar har de ikke adgang til den samme mængde information, som Barack Obama har, og de får ikke daglige briefinger af USA's efterretningstjenester.

Alligevel er der ingen tvivl om, at kandidaterne må ud af busken med mere skarpe holdninger, hvis de om under et års tid vil tages seriøst i primærvalgene.

Kilde: Realclearpolitics.com

To Palin'er er klar til kamp

2011-03-25T07:36:00.002+01:00

PRIMÆRVALG: Sarah Palin har længe lignet den førende kandidat for teparti-bevægelsen og den evangelske del af det republikanske parti - mens hendes polariserende personlighed har gjort andre dele af partiet til rystende nervevrag over udsigten til, at hun bliver partiets præsidentkandidat.

Nu dukker "endnu" en Palin op på scenen med præsidentdrømme.

Michele Bachmann er medlem af Repræsentanternes Hus for Republikanerne og er valgt i Minnesota.

Ligesom Palin er Bachmann berømt - eller berygtet - for citater om Demokraterne i almindelighed og præsident Obama i særdeleshed, der går meget tæt på grænsen.

Om Demokraternes forslag om CO2-begrænsninger sagde hun, at indbyggerne i hendes delstat skulle være klar til kamp:

- Minnesotans should be armed and dangerous on this issue of the energy tax because we need to fight back."

Om sundhedsreformen blev det sagt:

- This cannot pass. What we have to do today is make a covenant, to slit our wrists, be blood brothers on this thing. This will not pass. We will do whatever it takes to make sure this doesn't pass.

Det var CNN, der i går breakede nyheden. Læs mere her.

Warren Christopher er død

2011-03-21T07:16:00.002+01:00

DØDSFALD: Bill Clintons udenrigsminister fra tiltrædelsen i 1993 til januar 1997, Warren Christopher, er død.

Da Christopher i 1993 indtog udenrigsministeriets kontorer var det idylliske tider i USA. Sovjetunionen var slået, og truslen fra islamisterne lå stadig godt et årti ude i fremtiden.

Derfor var ordren fra Clinton da også simpel: Hold udenrigspolitikken fra mig, så jeg kan koncentrere mig om indenrigspolitikken.

Christopher havde erfaringen til at overholde ordren. Han var vicejustitsminister i Lyndon Johnsons regering, og viceudenrigsminister i Jimmy Carters regering.

Han spillede en afgørende rolle som forhandler, da de amerikanske gidsler i Teheran blev løsladt fra fangenskab på samme dag, som Ronald Reagan tiltrådte.

Hans periode som udenrigsminister blev dog ikke helt så idyllisk, som Clinton måske regnede med.

Krigen i Bosnien blev hurtigt et gigantisk problem for USA. Christopher ønskede militære aktioner mod serberne i 1993, men de europæiske allierede sagde nej. Først i 1995 fik han sit ønske, bomberne buldrede over Bosnien, og kort tid efter sørgede Christopher og Richard Holbrooke for fredsaftalen i Dayton.

Afrika gav også karrierediplomaten hovedpine. I Somalia måtte USA trække sig ud af en humanitær operation, da døde amerikanske soldater blev trukket gennem Mogadishus gader.

Amerikanerne blev skræmte af tv-billederne, og da folkemordet i Rwanda kort tid efter tog fart, havde ingen lyst til at nyt militært eventyr i Afrika. Christopher selv instruerede sine ansatte om, at begivenhederne i Rwanda kun i meget begrænset omfang måtte kaldes ”folkemord.”

I 1998 førte det til en undskyldning fra Bill Clinton, da han besøgte Rwanda.

Trods et tilløb på flere år må fredsaftalen i Dayton beskrives som Christophers store succes sammen med den fredelige tilbagevenden af præsident Jean-Bertrand Aristide til Haiti i 1994.

Christopher gik af efter Clintons første valgperiode og blev afløst af USA’s første kvindelige udenrigsminister, Madeline Albright.

Warren Christopher døde af komplikationer efter en operation for kræft. Han blev 85 år.

Barbour gør hoserne grønne i kornstaten Iowa

2011-03-18T07:23:00.001+01:00

PRIMÆRVALG 2012: Håbefulde republikanske politikere, der drømmer om præsidentposten i USA, flokkes til delstaten Iowa, der er den første til at stemme ved primærvalgene i 2012.

Således besøgte Mississippi-guvernør Haley Barbour staten for nylig, som denne noget rystede håndholdte video viser.

Barbour er en dygtig politiker og en eminent strateg, men har sandsynligvis for mange (tobaks)lig i lasten til at blive valgt. I flere år var han lobbyist for tobaksindustrien.

Læs en vurdering af hans chancer i dette indlæg om mulige republikanske præsidentkandidater.

Bilernes land siger nej til tog

2011-03-14T07:31:00.004+01:00

JERNBANER: I USA farer bilerne hen over de ikoniske 12-sporede motorveje, og i modsætning til Europa har tog aldrig været nogen større succes i landet – udover en lille strækning mellem Washington D.C. og Boston.

I EU foregår 83,3 procent af al persontrafik med bil, 9,4 procent med bus og 7,3 procent med tog.

I USA står bussen for 0,5 procent, togene for 0,7 procent og bilerne for 98,8 procent.

Der er ikke megen persontransport på de amerikanske skinner. Jernbanerne er gumpetunge og nedslidte. Foto: USA-perspektiv.blogspot.com

Det ville Barack Obama gerne gøre noget ved, og i State of the Union-talen i 2010 proklamerede han, at USA nu skulle have flere højhastighedsstrækninger. Obama erklærede, at det var flovt, at USA som det eneste store industriland ikke havde højhastighedstog.

Det første tog skulle tordne frem ad skinnerne med 270 kilometer i timen mellem Tampa og Orlando i Florida fra 2015.

Nu er den plan blevet afsporet, og Obamas drømme om højhastighedstog er ved at blive sendt ud på et sidespor.

Floridas nye guvernør siger nej tak til de 2,4 milliarder dollars, den føderale regering ville give til bygningen af jernbanelinien. Delstaten selv skulle kun bidrage med 200 millioner dollars.

Den tidligere guvernør, republikaneren Charlie Crist, var begejstret for projektet. Men i 2010 blæste konservative vinde over USA, og det gjaldt om at finde spareobjekter. De mange penge til jernbaneprojekter blev pludselig upopulære, Crist tabte senatsvalget til en mere konservativ republikaner, og Floridas nye guvernør Rick Scott aflyste planerne.

Sænke flagskib
Linien skulle ellers have været flagskibet for Obamas togprojekt. Grunden til, at Orlando-Tampa blev valgt, skyldtes, at meget af projekteringsarbejdet var lavet i forvejen. Delstaten havde købt meget af den nødvendige jord, og derfor kostede byggeriet kun 2,6 milliarder dollars. Tilmed ville linien kunne stå færdig allerede i 2015.

Til sammenligning ville en anden planlagt højhastighedslinie, Los Angeles-San Francisco, koste 42 milliarder dollars og først stå færdig i 2020.

Obama taler om højhastighedstog i Florida, før idéen blev afsporet.

Imidlertid var det ikke kun Republikanernes spareplaner, der bremsede Florida-toget.

Ifølge trafikplanlæggere var linievalget elendigt. Der er kun lidt over 100 kilometer mellem de to byer, og det er for kort til et højhastighedstog. Bilister ville kun spare 30 minutter på turen, og både Orlando og Tampa er stort set umulige at komme rundt i uden en bil. Det ville holde mange fra toget. Den nye jernbane ville heller ikke have aflastet nogen lufthavn, da der ikke er flyvninger mellem de to byer.

Obama har dog tager de 2,4 milliarder dollars og svoret at bruge dem på andre togprojekter. Nu ser det ud til, at USA’s første højhastighedsstrækning bliver fra Fresno til Bakersfield i Californien – hvis altså ikke spareivrige politikere afsporer den idé.

Guvernør Walker forstærker skanserne

2011-03-11T07:55:00.002+01:00

FAGLIG KAMP: Kampene mellem fagforeninger for statsansatte og republikanske guvernører i flere amerikanske stater bliver mere og mere forbitret og brutal, og skyttegravene bliver for hver dag gravet dybere.

I går udbyggede guvernør Scott Walker fra Wisconsin så sine skanser med et forsvarsskrift. Læs det her. Samtidig vedtog delstatskongressen endelig loven, og Republikanerne kan derfor placere en sejrsfane på fagforeningernes bastioner.

Bloggen har tidligere skrevet flere indlæg om krigen. Læs dem her og her.

Faldende arbejdsløshed og faldende lønninger

2011-03-07T07:29:00.001+01:00

ARBEJDSPLADSER: Glæden var stor blandt politikerne og amerikanerne generelt, da der forleden kom nye tal om arbejdsløsheden i USA.

Således røg arbejdsløsheden under ni procent for første gang i to år, og tallet havnede på 8,9 procent.

220.000 amerikanere havde fået arbejde i den private sektor, mens cirka 30.000 samtidig var blevet sparket ud af en offentlig sektor, der over det meste af USA er i gang med en fedtsugning. I alt var der dermed skabt cirka 190.000 nye arbejdspladser.

Demokraterne mener ikke overraskende, at fremgangen skyldes Barack Obamas hjælpepakker. Republikanerne mener, at grunden er, at skattelettelser er blevet forlænget – og at det i øvrigt er muligt at få endnu mere gang i jobmarkedet ved at sænke skatten yderligere, reducere den offentlige gæld og fjerne reguleringer og bureaukrati.

Snurrer jobmaskinen?
Imidlertid har flere økonomer argumenteret for, at jobmaskinen muligvis snurrer, men der er mislyde inde fra maskineriet.

Den samlede arbejdsstyrke – det vil sige hvor mange procent af de voksne amerikanere, der er i arbejde eller søger et – er således på et niveau, der ikke er set lavere siden 1980’erne. Hvis arbejdsstyrken var på samme niveau i dag, som den var før den økonomiske nedtur, ville arbejdsløsheden være 11,5 procent.

Den faldende arbejdsstyrke skjuler nogle af de store problemer på arbejdsmarkedet og kan udgøre en bremse for økonomiens langsigtede potentiale for vækst.

Samtidig er mange amerikanere blevet ansat i deltidsjobs, men ville gerne arbejde fuldtid. Nogle økonomer anslår, at arbejdsløsheden i virkeligheden er 18-20 procent, men deltidsarbejde og den faldende arbejdsstyrke skjuler den virkelige krise.

Løn under pres
Endelig lider den menige amerikaner under, at nyskabte jobs er væsentligt dårligere betalt og ofte uden sundhedsforsikring, pension og uden nogen form for jobsikkerhed.

Siden februar 2010 er der skabt cirka 1,26 millioner nye jobs, mens der forsvandt 8,4 millioner jobs fra januar 2008 til januar 2010.

Tal fra The National Employment Law Project (rapporten kan læses her) viser, at mens de forsvundne jobs i gennemsnit gav en timeløn på 19-31 dollars, betaler de nye jobs 9-13 dollars i timen.

Udover den utvivlsomt ubehagelige betydning det har for den enkelte amerikaner, betyder det også, at privatforbrugerne ikke har så mange penge at gøre godt med – og det ligger en yderligere dæmper på en økonomisk opblomstring.

Flere frygter, at de gyldne tider for amerikanerne er forbi, og at menuen de kommende år vil gå fra Big Mac over cheeseburger til en slatten hamburger. Det vil også gå ud over det europæiske og danske arbejdsmarked, da eksport til USA er en afgørende faktor for de europæiske økonomier.

Romney angriber
Jobs ser derfor stadig ud til at blive hovedslagmarken ved præsidentvalget i 2012, og den øjeblikkelige republikanske frontløber Mitt Romney gik da også som vanlig til angreb på præsidenten med denne kommentar ved et møde forleden:

- I like President Obama, but he doesn’t have a clue how jobs are created.

Spørgsmålet er, om Romney har det. Og spørgsmålet er så ikke bare, om han skabe arbejdspladser – spørgsmålet er også, hvilken slags arbejdspladser det er, og hvad lønnen mon lander på.

Indiana har taget sparevejen

2011-02-28T08:03:00.001+01:00

THE JOB IS DONE: Medierne har rettet de skarpe projektører med New Jersey og Wisconsin, hvor republikanske guvernører er ved at tage et opgør mod fagforeninger og blodrøde statslige budgetter.

Imidlertid er der allerede en stat, hvor en republikansk guvernør med succes har taget opgøret - Indiana.

I krig mod eget parti
På sin første dag som guvernør den 10. januar 2005 fjernede Mitch Daniels fagforeningens ret til kollektive forhandlinger for de statsansatte og fjernede samtidig et krav om, at alle statsansatte skulle være i fagforeninger.

Daniels arvede et underskud på 600 millioner dollars fra sin forgænger, demokraten Joe Kernan. Daniels gik i gang med at barbere budgettet.

Snart var antallet af offentligt ansatte på det laveste niveau siden 1970'erne.

Det foregik dog ikke uden kamp - dog med mere modstand fra Republikanerne end fra Demokraterne. Daniels ville kombinere besparelser med skattestigninger for at opnå balance på budgetterne, men skattestigningerne faldt ikke i god jord hos det republikanske flertal i delstatskongressen.

Særligt en et-årig skat på en procent på personer og virksomheder med en indkomst over 100.000 dollars mødte modstand og led skibbrud. Imidlertid lykkedes det Daniels at indføre nye alkoholafgifter samt en finurlig skat på leje af biler.

Nu har Daniels kastet sig ud i en landsdækkende kampagne for betydelige forandringer i den amerikanske velfærdsstat.

Pensionsalderen skal op. Velhavende amerikanere skal ikke have pension fra staten. Medicare skal være et voucher-system.

Ikke overraskende har det nu ført til spekulationer om, at Daniels vil forsøge at erobre Det Hvide Hus. Men mens hans besparelses-politik i øjeblik er den hotteste haute couture i USA, vil hans tidligere jobs kunne give problemer blandt teparti-aktivisterne.

Fra 2001 til 2003 var Daniels således chef for præsident George W. Bushs budgetkontor - og dermed medansvarlig for de føderale budgetter i en periode, hvor USA begyndte at gå fra statsoverskud til de 1600-millarder dollars store underskud, der i dag plager USA.

Livsfarligt område
Samtidig har Daniels vovet at sige, at regeringen bør sørge for, at der ikke bliver brugt millioner af dollars på at holde dødssyge patienter i live et par måneder ekstra.

- The U.S. can't afford absolutely everything that modern technology makes possible for absolutely everyone till absolutely the very last day, sagde Daniels således for nogen tid siden.

Dette på mange måder livsfarlige område er ellers flittigt benyttet af Sarah Palin og andre i kritik af Obama, hvor de siger, at Obamas sundhedsreform fører til statslige "dødspaneler." En republikaner vil få gedigne tæsk i primærvalgene for sådan en udtalelse.

Kun 12 procent af amerikanerne støtter ifølge meningsmålinger færre penge til Medicare eller Social Security. Daniels kæmper ifølge tilhængerne en nødvendig kamp, men den er farlig.

I øjeblikket koncentrerer han sig dog om arbejdsløsheden i Indiana, der med 9,5 procent stadig er frygtindgydende høj. Her påpeger Daniels, at Indiana sidste år havde gennemsnitligt dobbelt så stor vækst i den private sektor som resten i landet. Holder den vækst, ryger arbejdsløsheden ned, og hvis befolkningens villighed til radikale velfærdsreformer ændrer sig, kan 61-årige Mitch Daniels måske drømmer om at styre USA frem for blot Indiana.

Blæser Romney ind på samme farlige rev som Clinton?

2011-02-25T07:54:00.001+01:00

PRIMÆRVALG 2012: Mitt Romney er i øjeblikket svag favorit til at blive republikanernes præsidentkandidat i 2012.

Republikanerne gør samtidig kamp mod præsident Barack Obamas sundhedsreform til en hjørnesten i partiets strategi.

Det giver tænksomme miner i Romneys hovedkvarter. Som guvernør fik han 2006 vedtaget en sundhedslov i Massachusetts, der for republikanere minder bekymrende meget om Obamas.

I de demokratiske primærvalg i 2008 blev den stærke favorit Hillary Clinton blæst ind i farlige farvande, da hun nægtede at tage afstand til sin støtte til Irak-krigen. Som bekendt sænkede krigsmodstanderen Obama hende til sidst.

Nu truer Romneys egen sundhedsreform med at blive revet, der river kølen op på det kampagneskib, der ellers sejler mod Det Hvide Hus.

Hvor stor et problem er sundhedsreformen for Romney? Ikke så stor som nogen gør den til, mener Aaron Blake fra The Washington Post her.

Mitt Romney forsvarer sin sundhedsreform mod konservative modstandere.

Guvernør angriber fagforeninger

2011-02-21T07:26:00.000+01:00

FAGLIG KAMP: I 1959 blev Wisconsin den første stat i USA, der tillod sine medarbejdere at samle sig i fagforeninger og forhandle kollektivt.

Siden har tre fjerdedele af alle stater tilladt kollektiv forhandling, og over halvdelen af de amerikanere, der er i en fagforening i dag, er ansat i det offentlige.

Lammende slag
Nu bliver Wisconsin måske stedet, hvor det begynder at gå i den modsatte retning. Statens nyvalgte republikanske guvernør Scott Walker har præsenteret et lovforslag, der ifølge fagforeningerne vil være "et lammende slag" mod dem og deres medlemmer.

Med loven bliver det forbudt for fagforeninger at forhandle andet end løn kollektivt. Sundhedspakker og pension skal forhandles personligt. Samtidig skal medarbejderne hvert år stemme om, hvorvidt de stadig vil være med i fagforeningen.

Guvernør Walker mener, at fagforeningerne er en af de afgørende grunde til, at de amerikanske delstater vakler under enorme budgetunderskud. Fagforeningerne har skævvredet forhandlingssituationerne og kostet skatteyderne dyrt ved at kræve alt for generøse sundhedspakker og pensionsplaner.

Tilhængere af loven påpeger, at Walkers krav til de offentligt ansatte er meget rimelige. Walker kræver, at medarbejderne skal betale 5,8 procent af deres løn til pension, hvor de i dag stort set ingenting betaler. Desuden skal de betale 200 dollars per måned for sundhedsforsikring, hvor de i dag betaler 79 dollars. Til sammenligning betaler en gennemsnitlig ansat i den private sektor cirka 330 dollars for sundhedsforsikring.

Fra fagforeningerne lyder det, at hvis loven bliver vedtaget, venter der en mørk fremtid for amerikanske arbejdere – og den amerikanske økonomi. Lønnen vil falde, arbejderne får færre penge til biler og bowling, og økonomien bliver derfor kastet ud i en ny recession. Samtidig vil arbejdsforholdene bliver voldsomt forværret.

Demonstranter på gaden
Kampen raser nu i Wisconsins hovedstad Madison. Fagforeningerne har sendt op mod 10.000 mand på gaden, og deres politiske allierede Demokraterne forsøger af al magt at blokere lovgivningen i delstatens kongres, hvor Republikanerne dog har flertal. Demokraterne fik under forrige års valgkamp op mod 200 millioner dollars af fagforeningerne på landsplan, så partiet har interesse i at bevare stærke fagforeninger.

Det giver samtidig fagforeningerne det argument, at den republikanske guvernørs lovforslag kun går ud på at svække Demokraterne.

Wisconsin forventer et budgetunderskud i år på 137 millioner dollars, mens der mangler 3,6 milliarder dollars i kassen over de kommende to år. Lovforslaget forventes at kunne bidrage med 300 millioner dollars i øjeblikkelige besparelser.

Det demokratiske koryfæ Franklin D. Roosevelt er blevet bragt ind i kampen – men interessant nok ikke på fagforeningernes side. Læs mere her.

Republikanernes nye stjerne vil ikke være præsident

2011-02-18T08:13:00.001+01:00

STJERNESKUD: Chris Christie, republikansk guvernør i New Jersey i efterhånden 13 måneder, er en ny, funklende stjerne på den republikanske himmel.

Fagforeningenerne og Demokraterne er stærke i New Jersey, men alligevel har Christie begyndt en hård sparekurs i staten - og 55 procent af befolkningen støtter ham ifølge meningsmålinger.

På den baggrund drømmer både teparti-aktivister og moderate republikanere om Christie som præsidentkandidat, fordi han vil kunne tiltrække begge grupper.

Christie afviser at stille op til næste valg. Den slags har politikere gjort før og efterfølgende kastet sig ud i valgkampen, men når han ligefrem udtaler sig på følgende måde, er der måske noget om sagen:

- What do I have to do short of committing suicide to convince people that I’m not running.

Her kan du læse mere om, hvorfor Christie er en populær herre blandt Republikanerne.

Trump drages mod Det Hvide Hus

2011-02-14T07:40:00.003+01:00

PRÆSIDENTDRØMME: Donald Trump er i det meste af den vestlige verden mest kendt for hentehåret, modelkonerne og ikke mindst tv-programmet ”The Apprentice,” hvor ivrige unge forretningstalenter fik smæk af Trump.

Hele hans imperium er bygget på ejendomshandler, hoteller og casinoer – og han er berømt for at være gået konkurs, men bagefter genopbygge formue og firma.

Nu åbner han så for en drøm om at blive Republikanernes præsidentkandidat i 2012. Ved det nyligt afholdte møde i den såkaldte CPAC-forening holder ledende konservative politikere tale, og efterfølgende stemmer de fremmødte om, hvem de bedst kan lide. Der er således tale om en uofficiel tilkendegivelse af, hvem der er forrest i feltet til at blive republikanernes præsidentkandidat i 2012.

Handelskrig med Kina
Ifølge The Washington Post erklærede Trump til almindelig begejstring i salen følgende under sin tale:

- If I decided to run, I will not be raising taxes, we’ll be taking back hundreds of billions of dollars from other countries that are screwing us, we’ll be creating vast numbers of productive jobs, and we’ll rebuild our country so that we can be proud. Our country will be great again.

Trumps politiske holdninger er typisk republikanske budskaber med lav skat og social konservatisme, men han har dog også et par interessante holdninger, der kan skabe polemik.

Først og fremmest vil han kæmpe for at afskaffe Obamas sundhedsreform. Mere kontroversielt betragter han Kina som en fjende af USA og vil indføre høje toldmure rettet mod handel med Kina. Til CNN har han udtalt følgende:

- I would lower the taxes for people in this country and corporations in this country and let China and some of the other countries that are ripping us off and making hundreds of billions of dollars a year, let them pay.

Penge ikke lig politisk succes
En bugnende pengetank er dog ingen garanti for, at præsidentvalget i 2012 bliver Obama mod Trump. I 2008 brugte Mitt Romney – hvis pengetank dog ikke er nær så stor som Trumps – 45 millioner dollars af sine egne penge, men blev slået af de langt ”fattigere” kandidater Mike Huckabee og John McCain. Som bekendt endte det med, at McCain vandt republikanernes primærvalg.

Trump har sagt, han afgør inden juni 2011, om han stiller op.

Donald Trump deltog i øvrigt ikke selv i den afsluttende popularitets-afstemning, som blev vundet af libertarianeren Ron Paul. Det skal man ikke lægge for meget i. Paul har entusiastiske græsrods-tilhængere og vil i 2011 og 2012 samle enorme summer ind til brug i primærvalgene. Men som sædvanlig vil han have masser af penge, men ikke få særlig mange stemmer ligesom i 2008.

Læs her en gennemgang af de andre mulige præsidentkandidater hos Republikanerne.

Skal Demokraterne opgive syden?

2011-02-11T08:26:00.001+01:00

STRATEGI: Frem til Lyndon Johnson og hans borgerrets-reformer i 1960'erne var sydstaterne solide, demokratiske stater.

Siden har Republikanerne - med undtagelse af Jimmy Carters sejr i 1976 - vundet et stort flertal af sydstaterne ved alle præsidentvalg. Barack Obama gjorde indhug ved sidste valg i Virginia og North Carolina, men langt de fleste gamle konfødererede stater udgør en solid republikansk bastion, der med usvigelig sikkerhed sender mange republikanske kongresmedlemmer til hovedstaden.

Den demokratiske kommentator Mark Schmitt argumenterer for, at Demokraterne ikke har nogen fremtid i syden og skal holde op med at spilde ressourcer på en håbløs kamp i regionen. I stedet skal partiet satse på de stadigt mere indflydelsesrige stater i midtvesten som Colorado, New Mexico og Arizona.

Læs hans klumme her.

Ronald Reagan - 100 år

2011-02-06T13:59:00.003+01:00

FØDSELSDAG: 6. februar 1911 blev Ronald Wilson Reagan født i Tampico, Illinois.

Som ung flyttede han til Californien, blev skuespiller og endelig - præsident.

Reagan, der døde i 2004, ville i dag være fyldt 100 år. Det markeres med parader, fester og massiv medieomtale af en præsident, der i dag er idoliseret af begge fløje i amerikansk politik.

I internettets verden af links er der ingen grund til at lave arbejde, som andre allerede har leveret i høj kvalitet. Læs derfor Peggy Noonans fine hyldest til Reagan her.

I 1984 udtværede Reagan sin demokratiske modkandidat Walter Mondale ved præsidentvalget. Her kan du se et sjældent ensidigt valgkort af USA.

Klippet herunder er et af Reagans - afhængigt af synspunkt - mest berømte eller berygtede citater:

Og endelig talen fra Berlin i 1987:

Tillykke med de 100 år, Mr. Ronald Reagan.

Demokraterne satser på syden

2011-02-04T07:39:00.000+01:00

KONGRES: Demokraterne har netop valgt byen Charlotte i North Carolina som stedet, hvor partiet i 2012 vil holde sin kongres.

Her vil Barack Obama ikke overraskende blive valgt som partiets præsidentkandidat.

Flere byer var med i opløbet, særligt Cleveland i Ohio og St. Louis i Missouri.

Med valget af en by i sydstaterne signalerer Obama og Demokraterne, at de igen satser på at vinde ellers typisk republikanske stater ved præsidentvalget i 2012.

Således var Barack Obama den første demokrat, som vandt North Carolina siden Jimmy Carter i 1976.

Samtidig blev det også offentliggjort, at Joe Biden igen bliver kandidat til posten som vicepræsident i 2012.

Læs mere her.

USA gør klar til nedskæringer

2011-01-31T07:10:00.000+01:00

UNDERSKUD: Staten fylder mere i USA end nogensinde før, men det samme gør statens underskud, der nu for tredje år i træk ser ud til at komme over 1000 milliarder dollars.

Der er derfor ved at udvikle sig bred enighed blandt amerikanske politikere om, at nedskæringer bliver nødvendige – men enigheden stopper, når der kommer konkrete forslag på bordet.

Barack Obama og Demokraterne vil arbejde for en treårig fastfrysning af alle udgifter, der ikke relaterer til forsvar eller national sikkerhed. I to år bliver offentligt ansattes løn fastfrosset. Endelig skal USA’s høje selskabsskat på 35 procent ned – men til gengæld vil Demokraterne lukke mange skattehuller, som virksomheder i dag gør brug af.

Republikanerne er også klar til besparelser, og mener de har offentlighedens støtte til det efter sejrene ved midtvejsvalget i november. Således taler en af de republikanske ledere i Repræsentanternes Hus, Eric Cantor, om, at partiet er villig til at kigge på pengene til Pentagon.

Der er tale om en betydelig åbning fra republikanerne side. Partiet har ellers altid holdt militæret fri fra nedskæringer, men erkender nu at det er nødvendigt at finde penge også her.

Skære 40 procent
De mest konservative blandt Republikanerne kræver tilmed, at alle offentlige udgifter skal tilbage på 2006-niveau. Det anslås at ville spare 2500 milliarder dollars over ti år. I dette forslag er besparelser på forsvaret dog udelukket, og derfor skal alle andre departementer skære op imod 40 procent af budgettet frem mod 2021.

Demokraterne er ikke glade for Republikanernes krav om øjeblikkelige og store besparelser. Partiet mener, at store nedskæringer nu vil afspore den begyndende økonomiske vækst og i sidste ende blive dyrere for USA.

Alligevel har politikere fra begge partier også – for stort set første gang – erklæret sig åbne for at se på besparelser i de store sociale programmer som Social Security og Medicare.

Nedskæringer javel - men præsident Barack Obama vil i de kommende år også kæmpe for at bruge flere penge på højhastighedstog, uddannelse og bioteknologi. Det var nogle af nøglepunkterne i den nylige State of the Union-tale.

Det er dog en kendt sag, at besparelser i det offentlige er populært – lige indtil det bliver offentliggjort, hvor det helt specifikt rammer. Så råber den minoritet, det går ud over, næsten per definition højere end den majoritet, der i sidste ende vil nyde godt af et budget i balance.

Græske tilstande
2011 bliver en kamp om, hvor og hvor meget der kan skæres. Der er lagt op til store ændringer, en med en delt kongres, en demokratisk præsident og en amerikansk befolkning, der måske vil protestere mod dybe nedskæringer, kan de store ændringer hurtigt ende med at blive små justeringer.

Dermed kan USA risikere stadig at stå med enorme underskud de kommende år, mens en flugt fra dollaren og græske tilstande truer længere ude i horisonten.

Californien erklærer økonomisk undtagelsestilstand

2011-01-28T07:52:00.000+01:00

KRISE: Som omtalt flere gange på bloggen (klik blot på Californien-tagget for at få et overblik) så er Californien i store økonomiske vanskeligheder.

I år truer et underskud på over 25 milliarder dollars, og den nyvalgte guvernør, demokraten Jerry Brown, har derfor erklæret den store delstat i økonomisk undtagelsestilstand.

Læs mere her.

15 millioner jobs forsvandt sporløst

2011-01-24T07:26:00.000+01:00

ØKONOMI: Ingen kan rigtig svare på, hvad der er sket. Hvis alt var gået, som det plejede og som alle økonomiske teorier sagde, skulle der i de fede år i 00’erne være skabt 22 millioner jobs i USA.

I stedet blev der skabt syv millioner nye arbejdspladser – og de er nu så godt som forsvundet efter finanskrisen.

Fra 1960’erne og frem blev der ellers i hvert årti skabt mellem 17 og 21 millioner nye jobs per årti.

En glimrende artikel i NationalJournal prøver at finde løsningen på mysteriet – men hverken virksomhedsledere, fagforeningsbosser eller forskere aner deres levende råd.

Bekymrende er det – for måske er det slut med jobfesten for altid, mener nogle.

Forklaringer
Der er forsøg på at banke forklaringer op. Amerikanske virksomheder havde større overskud end nogensinde før i 00’erne, og økonomien voksede – men enten røg pengene til aktionærerne eller til investeringer i udlandet. USA’s arbejdere nødt ikke godt af væksten, argumenteres der for – og artiklen påviser, at amerikanske firmaers investering i nye maskiner og folk ikke er set på et lavere niveau i over 40 år.

Artiklen argumenterer for, at den lave arbejdsløshed frem til 2008 i virkeligheden skjulte den begyndende jobkrise. Kvinders indtog på arbejdsmarkedet stoppede i sluthalvfemserne, og dermed kunne det til at begynde med ikke mærkes, at økonomien ikke skabte flere jobs.

Uddannelse er et andet muligt argument. Den generation, der snart bevæger sig ud på det amerikanske arbejdsmarked, er for første gang ikke bedre uddannet end de ældre generationer.

Samtidig forsvinder de jobs, der krævede en vis teknisk uddannelse som call-centre, bogholderi og samlebåndarbejde. Nu er der enten kun ufaglært arbejde som viceværter og kasseassistenter tilbage, mens højtuddannede ingeniører og andre universitetsuddannede er de eneste, der kan konkurrere i globaliseringen.

Således knækker det amerikanske arbejdsmarked i to – en lavprestige-del og en højprestige-del. Der er ikke noget arbejde tilbage i midten.

Sydeuropæisk arbejdsmarked
Frygten er en konstant høj arbejdsløshed, sådan som det ses i sydeuropæiske lande. Dem, der har arbejde, tør ikke skifte, og dem, der står uden for, kan ikke komme ind på grund af et mere og mere stift arbejdsmarked.

Løsninger har artiklen bud på.

Lettelser i virksomhedsskatten lyder svaret fra liberale økonomer, der påpeger, at USA har en af den vestlige verdens højeste satser for virksomhedsskat.

Krav om at amerikanske virksomheder satser på amerikanske investeringer, lyder det fra fagforeninger. De påpeger, at selv hvis Apple producerede en iPad i USA i stedet for Kina, ville der stadig være op imod 50 procent fortjeneste per styk.

Mere uddannelse og offentlig støtte til omskoling lyder buddet fra økonomiske forskere.

Men hvilken løsning, der er den bedste, er svær at afgøre, før en meget klog hjerne regner ud, hvorfor de 15 millioner jobs aldrig blev skabt i 00’erne.

Lieberman stopper karrieren

2011-01-21T08:22:00.000+01:00

SENATET: Senator Joe Lieberman - nok bedst kendt for at have været Al Gores kandidat til vicepræsidentposten i 2000 - offentliggjorde forleden, at han ikke vil genopstille ved valget til Senatet i 2012.

Han har været senator for Connecticut siden 1989 for Demokraterne.

I 2006 gjorde venstreorienterede demokratiske aktivister dog oprør mod Lieberman, der i udenrigspolitik er kendt som en høg, der støttede krigen i Irak.

Demokraterne valgte en anden kandidat, men Lieberman stillede op som uafhængig og vandt.

Ligesom det efterhånden er svært at finde moderate republikanere i Kongressen, viser Liebermans nedtur, at også Demokraterne bevæger sig væk fra midten. Amerikansk politik bliver således mere og mere polariseret i disse år.

Læs mere om Liebermans snarlige farvel til politik her.

Republikanerne vælger formand fra den behagelige prærie

2011-01-17T08:31:00.000+01:00

UDSKIFTNING: Republikanerne har efter et mildest talt mislykket valg af formand i 2009 nu væltet Michael Steele og i stedet valgt Reince Priebus som ny formand.

Dermed er Republikanernes første sorte formand fortid.

Michael Steele blev valgt i håbet om, at han retorisk ville kunne stå distancen mod Barack Obama, og at den sorte politiker kunne gøre Republikanerne mere tiltrækkende over for minoriteter frem for at være ”gamle, hvide mænds parti.”

Pengemangel
I stedet efterlader Steele Republikanerne med et økonomisk morads og store underskud, og de store donorer er utilfredse med samarbejdet.

Samtidig blev Steele berygtet for fortalelser, særligt da han erklærede, at krigen i Afghanistan – som ifølge Steele var Obamas krig – ikke kunne vindes. Her måtte han rykke ud med en del undskyldninger.

Han stillede op til formandsvalget i fredags, men kunne ikke samle flertal ved første afstemning, og ved fjerde afstemning trak han sit kandidatur.

På syvende afstemning vand Reince Priebus formandsposten.

Ukendt leder
Den 38-årige republikaner Priebus var indtil da formand for Republikanerne i Wisconsin, hvor han ledte partiet til store sejre ved det seneste midtvejsvalg.

Manden er dog i vid udstrækning ukendt selv i sit eget parti, og medier har moret sig noget over, at han i efterfølgende tv-interviews bar et navneskilt.

Priebus begyndte sin politiske karriere i sin hjemby med det finurlige navn ”Pleasant Prairie.” Her gik han fra lokal aktivist til kasserer i delstatens republikanske parti, inden han altså i dag er valgt som ny formand for Republikanerne.

Priebus lover at rette op på økonomien i partiet og geare det til opgøret mod Barack Obama i 2012.

Han erkender, at han ikke er den store mediedarling og vil trække i de organisatoriske og økonomiske tråde som leder i stedet for at kaste sig over tv-debatter.

Partisekretær
Det er i øvrigt et kendetegn ved partiformænd i USA, at de mere står for det organisatoriske frem for det politiske. Posten kan måske bedst sammenlignes med danske partiers partisekretærer.

Opgaven er stor for Priebus, der først og fremmest skal håndtere, at Steele har efterladt partiets hovedorganisation med en gæld på 21 millioner dollars. Den skal ud af verden, inden partiet kan opruste til præsidentvalget i 2012.

Advokater - sultens slavehær

2011-01-14T08:08:00.003+01:00

NEDTUR: Det er ikke kun i USA, at tv-serier om advokater er berømte. Også i Danmark har seerne kunne følge smukke, travle og ikke mindst rige advokater i talrige serier.

Virkeligheden for de tusindvis af kandidater, amerikanske universiteter hvert år spytter ud, er dog meget langt fra glamour.

Den står derimod på uoverstigelig studiegæld, arbejde som tjener på den lokale kaffebar efter endt studie eller at blive stuvet ind i et celle-lignende lokale med andre advokater for til en lav løn at læse dokument efter dokument igennem for juridiske fælder.

En kandidat har sendt 15-20 ansøgninger om ugen i nær et år - men uden at komme nærmere et job. Samtidig er studiegælden uoverstigelige 250.000 dollars. Renterne er så høje, at gælden stiger mere, end det er muligt at betale af på den.

Det afslører avisen The New York Times i en lang, læsværdig og særdeles velresearchet artikel, der trods længden er den mest læste det seneste døgn. Dermed viser artiklen også de gamle mediers berettigelse - dette her får du ikke lavet hos din lokale blogger.

Fra vindmøller og letbaner til olie og motorveje

2011-01-10T07:37:00.005+01:00

FORANDRINGER: Den nye kongres er nu på plads. Udover det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus som afgørende nyt element vil USA’s fremtid de kommende to år også lade sig ændre af, at de ledende politikere er fra helt andre egne af landet end før.

I Repræsentanternes Hus var lederne før Nancy Pelosi fra San Francisco, Charles Rangel fra Manhattan, Henry Waxman fra Los Angeles og Barney Frank fra Boston. Alle demokrater og alle fra knaldblå storbyområder.

Grøn energi står for fald

Den nye formand John Boehner er valgt i landområder uden for Cincinatti i Ohio, mens Eric Cantor, leder af det republikanske flertal, er valgt i Richmonds forstæder i Virginia. Paul Ryan, formand for budgetudvalget, er fra Wisconsin og valgt i den mindre by Janesville med 63.000 indbyggere.

Lederne i den gamle kongres repræsenterede de offentlige fagforeninger, eliteuniversiteter og den grønne energiindustri. Derfor er pengene til investering i grøn energi, grøn transport og grøn vækst da også væltet ind hos firmaer og offentlige forvaltninger de seneste to år.

De nye ledere repræsenterer områder, der stadig står for olie, kul og klassisk fremstillingsindustri. Samtidig er ingen af de nye ledere fra storbyer, og derfor vil tilskud til sporvogne, letbaner og alskens tiltag til de store byer forsvinde til fordel for investeringer i veje og motorveje – noget som deres vælgere på Texas’ prærie vil gøre brug af i modsætning til en letbane i Harlem.
De 700.000 ansatte i olie- kul- og gasbranchen kan se frem til lysere tider. Færre subsidier til grøn energi vil få en del vaklende grønne selskaber til endeligt at dreje nøglen om.

De nye republikanske ledere indledte tilværelsen i den nytiltrådte kongres med at læse forfatningen højt. Målet var at vise, at politikerne nu ville overholde den oprindelige forfatning og ikke lade staten bestemme mere og mere.

Samtidig vil miljøreguleringer ikke blive nær så strikse som ellers. Stater som West Virginia, Texas, Oklahoma, Louisiana, Kentucky og Pennsylvania er stærkt præget af olie- og kulindustrier. Her vil Republikanernes politik blive modtaget med begejstring.

Hæren i minefelt

Ikke alt er dog fryd og gammen for røde, republikanske stater. Mener Republikanerne det alvorligt med at skabe mere balance på de offentlige budgetter, bliver det før eller siden nødvendigt at røre ved udgifterne til militæret. Da George W. Bush kom til magten i 2001, var budgettet til det amerikanske militær på lige over 300 milliarder dollars. I 2011 forventes udgifterne at kravle over 700 milliarder dollars.

Stater som Virginia, Arizona, Alabama og Texas lever højt på den føderale regerings udgifter til militærindkøb, baser og ansatte i forsvaret. Her vil nedskæringer føre til voldsom modstand.

Også den amerikanske landbrugsstøtte kan stå for skud. Trods Republikanernes lovprisning af det frie marked, har partiet i årtier stået vagt om ”familiegårdene” og pumpet hundreder af milliarder dollars i urentable gårde.

Endnu har Republikanerne dog ikke vist nogen vilje til at skære i nogen af de to ovenstående ting. Derfor bliver de klareste politiske ændringer indtil videre en lysere fremtid for olie og kul, mens letbaner og vindmøller må ud og klare sig på markedets vilkår.

Skatter op, service ned - USA's delstater vakler

2011-01-07T07:07:00.000+01:00

OVERFORBRUG: USA's delstater har brygget en giftig cocktail sammen, og flere vakler nu under et mismatch mellem udgifter og indtægter.

I de gode år frem til 2008 steg de offentlige udgifter betydeligt mere end indtægterne hos borgerne i mange stater.

Efter 2008 røg skatteindtægterne så ned, mens udgifterne steg yderligere - nu til arbejdsløshedsunderstøttelse. Stærke fagforeninger for de offentligt ansatte øger byrden, særligt i demokratiske stater - som tidligere omtalt her på bloggen.

Læs her en gennemgang af delstaternes truende fremtid, og hvordan de mørke skyer kan drives væk.

Republikanere drømmer om Det Hvide Hus

2011-01-03T07:59:00.002+01:00

PRIMÆRVALG 2012: Det er over et år til, at indbyggerne i Iowa går ned i den lokale gymnastikhal og kaster sig over primærvalgene.

Alligevel er der allerede gang i drømmene hos de Republikanere, der gerne vil udfordre Barack Obama. Hvem er frontløberne lige nu, og hvem kan lige så godt opgive kampen?

Mitt Romney er i øjeblikket i spidsen af feltet. Han har ført valgkamp i New Hampshire og særligt Iowa stort set lige siden 2008. Han har hele virksomheds-fløjen hos Republikanerne med sig, mens mange republikanske topstrateger støtter ham. Samtidig er han rig og kan let bruge 50-100 millioner af sine egne dollars.

Imod taler, at han i sin tid som guvernør i Massachussets indførte en sundhedsreform, der ligner Obamas meget. Det bliver svært at ændre sig fra en moderat politiker i en blå stat til en klart højreorienteret republikaner, men det skal til for at vinde primærvalgene. Endelig er Romney mormon – noget der ikke falder i god jord hos den stærke kristne fløj i partiet.

Tjener kassen

Sarah Palin har – til republikanske strategers rædsel – gode chancer for at blive partiets kandidat. I det religiøse Iowa kan hun let vinde. I New Hampshire kan alle stemme til de åbne primærvalg, så her kan demokrater stemmer på Palin og dermed lette Obamas vej til sejr i november 2012. Vinder Palin herefter South Carolina, hvor en af delstatens senatorer, den magtfulde Jim DeMint, vil støtte hende fuldt ud, kan hun ikke stoppes.

Imod taler, at hun i direkte kamp mod Obama sandsynligvis vil ende som Barry Goldwater mod Lyndon Johnson i 1964 – nemlig at få en endefuld. Samtidig tjener hun i dag ti millioner dollars om året ved taler og arbejde for Fox News. Det er nok mere tiltrækkende end en udmarvende valgkamp med en lurende ydmygelse til sidst.

Mike Huckabee holdt ud i længst tid mod John McCain i 2008. Han kan splitte de kristne stemmer med Palin og dermed indirekte hjælpe Romney. Han er karismatisk og utroligt dygtig i en valgkamp. Også han har en lukrativ kontrakt med Fox News, som måske er mere tiltrækkende. I sine 10 år som guvernør i Arkansas var han midtsøgende og ville gerne samarbejde med Demokraterne. Det vil skade ham i et republikansk primærvalg.

I 2008 vandt Mike Huckabee det første republikanske primærvalg i Iowa. Vil det ske igen i 2012?

Haley Barbour er en guvernør i Mississippi, en blændende god debattør og en af USA’s dygtigste politiske strateger. Imod taler, at han er næsten lige så gammel som John McCain var i 2008 – og i stedet for krigshelt har han i mange år arbejdet for tobakslobby-industrien. Et tiltrækkende valg som vicepræsidentkandidat.

Tim Pawlenty opgav en mulig tredje periode som guvernør i Minnesota for at forsøge at blive præsidentkandidat. De to gange, han blev guvernør i delstaten, fik han henholdsvis 44 og 46 procent af stemmerne. En kandidat, der ikke engang har fået over 50 procent af stemmerne i sin hjemstat, vil næppe tage kegler – men som vicepræsidentkandidat er han en mulighed.

Kone-udskifteren

Newt Gingrich, manden bag den republikanske flodbølge i 1994, vil måske forsøge at få den præsidentpost, som han mener, han fortjener. Men han vil blive knust af den evangeliske fløj i primærvalgene. Han er netop konverteret til katolicismen. Han forlod sin første kone, da hun lå kræftsyg på hospitalet, for at gifte sig med en kvinde, han havde en affære med. Nogle år senere blev denne kone skiftet ud med en 23 år yngre model. Det vækker ingen jubelråb på kirkebænkene.

Ron Paul, den libertarianske kandidat, vil igen stille op. Han vil igen svømme i penge fra små donorer. Han vil igen få stort set ingen stemmer.

Jim DeMint vil hellere være en magtfuld senator end forsøge en usikker tilværelse som præsidentkandidat.

Bobby Jindal, guvernør i Louisiana er for ung, men vil i 2016, 2020 eller 2024 være en fænomenal kandidat.

Guvernørerne Rick Perry fra Texas og Chris Christie fra New Jersey er voldsomt populære blandt teparti-aktivister og er mulige outsidere.

Meget kan og vil ændre sig, inden det republikanske felt sandsynligvis er ved at tage form i november-december i år. Men at de ovenstående vil spille en eller anden rolle, er der næppe nogen tvivl om.

Midtvejsvalget trak læsere

2010-12-31T08:32:00.001+01:00

GODT NYTÅR: Bloggen ønsker læserne et godt nytår.

Læserstatistikkerne viser, at midtvejsvalget var den motor, der trak læserne til bloggen.

I oktober havde bloggen 643 unikke besøgende. I november, valgmåneden, blev der sat rekord med 766 besøgende. Tak til alle.

Næste år er intet valgår, men alligevel er der spænding i luften.

Republikanerne vil begynde at samle et felt til primærvalgene i 2012.

Demokraterne og præsidenten skal forsøge at rejse sig efter midtvejsvalg-lussingen.

Den nye og delte kongres skal forsøge at samarbejde.

Økonomien skal vise, om den er ovre krisen, eller om nye slag vil få verdens største økonomi til at vakle som en groggy bokser.

Vel mødt på bloggen i 2011.

Godt nytår!

Sne, tårer, Facebook og en republikansk flodbølge

2010-12-27T08:35:00.002+01:00

2010: Snart er det igen tid til at synge ABBA's "Happy New Year" over det meste af verden - også i USA, hvor Demokraterne og præsident Barack Obama ser frem til at lægge et annus horibilis bag sig.

På den modsatte fløj samler spændingen sig om, hvorvidt teparti-bevægelsen kan holde dampen oppe, nu hvor flere af partiets kandidater skal påtage sig ansvar i kongressen.

Hvordan gik året, og hvad blev der sat fokus på her på bloggen?

Januar: Obama holdt ferie på Hawaii, og denne artikel om midtvejsvalget blev det indlæg, der over hele året trak flest læsere fra Google til USA-perspektiv.
Februar: Sneen fyger lige nu ind over Danmark. Det samme gjorde den i februar i USA, hvor der var sne i 49 ud af USA's 50 delstater. Den tidligere vicepræsident Dick Cheney satte fokus på homoseksuelles rettigheder.
Marts: USA som de liberales paradis eller det liberale helvede bliver ofte brugt i den danske debat. Men også USA er en socialdemokratisk velfærdsstat, lyder argumentet fra visse kredse. Således lever over halvdelen af amerikanerne af det offentlige. Sidst på måneden fik Barack Obama vedtaget en historisk sundhedsreform.
April: I hele den vestlige verden vakler de gamle mediehuse under internettets huseren. Det Hvide Hus ignorerer de - få - tilbageblevne journalister og kommunikerer i stedet ufiltreret gennem sociale medier.
Maj: Barack Obama nominerer Elena Kagan som ny højesteretsdommer.
Juli: Teparti-bevægelsen skyller hen over USA med fuld damp under tekedlen. Sarah Palin bliver en de-facto leder af bevægelsen.
November: Årets helt store begivenhed i amerikansk politik er midtvejsvalget. Demokraterne får smæk og taber over 60 pladser i kongressen og en bunke guvernørvalg. Den republikanske leder John Boehner fælder en tåre over sejren. Kampen mod sundhedsreformen går nu over domstolene.
December: Den de facto-nationaliserede bilgigant General Motors går igen over på private hænder.

Glædelig jul

2010-12-24T07:19:00.002+01:00

Musikalsk højtid: Bloggen ønsker læserne glædelig jul med julemusik fra en af USA's største nulevende musikere: Tom Waits, her med "Christmas Card From A Hooker In Minneapolis." "Silent Night" er intro og outro.

Og det skete i de dage...

2010-12-23T15:08:00.006+01:00

FOLKETÆLLING: Ligesom i juleevangeliet har USA netop afsluttet en folketælling efter den gamle metode - gå fra dør til dør og banke på.

Denne noget usikre fremgangsmåde viser, at USA's indbyggertal nu er 308,745,538 millioner. Ved sidste folketælling i 2000 var der 281,421,906 millioner amerikanere.

Det er særligt sydstaterne, der vokser. Her er befolkningstallet steget med 14,3 procent.

De nordøstlige delstater - engang USA's befolkningsmæssige og industrielle hjerte - viser også på dette område, at det er hårde tider for de gamle, magtfulde stater. Her er befolkningen kun vokset med 3,2 procent, og bilstaten Michigan er den eneste af USA's 50 delstater, der rent faktisk har færre indbyggere nu end for 10 år siden.

Republikanerne glæder sig over folketællingen. Den betyder nemlig, at sikre republikanske stater får flere medlemmer i Repræsentanternes Hus.

Realclearpolitics fortæller, at følgende stater vinder pladser:

Texas (4 seats), Florida (2 seats), Arizona (1 seat), Georgia (1 seat), Nevada (1 seat), South Carolina (1 seat), Utah (1 seat), Washington (1 seat).

Disse stater - flertallet demokratiske stater - taber pladser:

New York (2 seats), Ohio (2 seats), Illinois (1 seat), Iowa (1 seat), Louisiana (1 seat), Massachusetts (1 seat), Michigan (1 seat), Missouri (1 seat), New Jersey (1 seat), Pennsylvania (1 seat).

Som omtalt her gør politikerne sig nu klar til at få konstrueret de mest fordelagtige kongresdistrikter. Også her sidder republikanerne i flere stater i pole position med flertal i mange delstaters kongresser kombineret med guvernørposten, hvilket giver frie hænder til at tegne distrikterne mest fordelagtigt for deres eget parti.

Republikanerne erklærer krig mod det offentlige

2010-12-20T07:57:00.001+01:00

FINANSPOLITIK: Demokraterne skulle udnytte den sidste måned med flertal i kongressen. En 2000 sider lang lov med udgifter for 1200 milliarder dollars skulle vedtages, og senatorerne skulle forkæles med 6600 små ”personlige projekter” i deres hjemstater for i alt otte milliarder dollars.

Sådan var planen for senatets formand Harry Reid og Demokraterne, der satsede på, at de otte milliarder dollars ville hive et par republikanere over på deres side.

Bushs skattelettelser lever videre
Sådan gik det ikke. Et republikansk parti, revilatiseret efter sejrene i november, satte hælene i. Harry Reid og Demokraterne måtte bøje sig. Republikanerne kunne notere sig en klar sejr i kampen mod de offentlige udgifter og for skattelettelser.

Det endelige lovforslag blev sådan, at alle præsident George W. Bushs skattelettelser fra 2001 blev forlænget i to år – på trods at, at Obama i valgkampen i 2008 lovede, at skattelettelserne for den højeste indkomstgruppe aldrig ville blive forlænget med ham som præsident.

Loven sikrer samtidig penge til, at den amerikanske regering kan betale sine regninger. Her er der en republikansk sejr gemt i, at loven er midlertidig. Havde Demokraterne fået en permanent aftale, kunne fremtidige kampe om budgettet have taget udgangspunkt i budgettet for 2010.

Nu kan Republikanerne benytte det niveau for offentlige udgifter, der var i 2008 – et noget lavere niveau end i dag. Kommentator Larry Kudlow vurderer her, at det kan spare flere hundrede milliarder dollars over de kommende år.

Som beskrevet på bloggen her har demokrater særligt kritiseret Republikanerne for, at de med forlængelsen af skattelettelsen øger det statslige underskud, partiet ellers netop har vundet en valgkamp på at ville kæmpe imod.

Øget underskud?
Samtidig kritisere konservative republikanere, at partiet overhovedet stemte for loven, da den indeholder øgede udgifter på enkelte områder.

Her svarer de republikanske politikere i kongressen, at kun 12 procent af den 857-milliarder dollars dyre lov er offentlige udgifter – for eksempel til arbejdsløshedsunderstøttelse. De andre 88 procent er skattelettelser.

Hvad angår det øgede underskud mener partiet, at højere skatter ville have udtørret den stadig kun let fugtige vækstjord i USA, og arbejdsløsheden ville stige – med endnu mere underskud til følge.

Voldsomme kampe venter
At det kun er en midlertid lov betyder dog, at kongressen næste år skal i gang med at vedtage budgetter igen. Repræsentanternes Hus under ledelse af John Boehner lover at skære flere hundrede milliarder i de offentlige udgifter.

Men love fra dette kammer skal vedtages i Senatet, og formanden for Senatets finansudvalg, den demokratiske senator Daniel K. Inouye, nægter at have noget med det at gøre. En fastlåst kongres truer.

Samtidig skal Republikanerne nu endelig konkretisere, hvor de endelig vil finde de cirka 100 milliarder dollars, de vil spare på det føderale budget i det kommende år.

Det glæder Demokraterne sig til, for hidsige og stærke grupper, hvis indtægter fra staten er truet, vil utvivlsomt gå til modangreb:

- They have been really good about talking about the need to cut this and cut that, but they are never specific. I think it is going to be tough, sagde medlem af Repræsentanternes Hus James P. McGovern, demokrat fra Massachusetts.

Svært at skære, let at bruge penge
Det er en kendt sag blandt politikere iagttagere, at det er populært at ville skære i de offentlige udgifter – uden at specificere hvorhenne.

Så snart besparelser bliver konkretiseret, vil dem, der bliver ramt, hidse sig op og dominere medierne i uforholdsmæssig stor grad. Således er det i alle lande ufatteligt svært at begrænse den offentlige sektor. For et nyligt eksempel kan ses på udviklingen i Storbritannien, hvor premierminister David Cameron forsøger at sætte landet på en omfattende sparekur. De voldelige demonstrationer i Grækenland mod landets sparekurs efter flere års leven over evne er et lignende eksempel.

Det skal således blive spændende at se, om Republikanernes korstog mod det offentlige rent faktisk blive ført ud i livet – eller om det går som i de seks år mellem 2001 og 2007, hvor Republikanerne kontrollerede begge kamre i Kongressen og Det Hvide Hus. Her steg de offentlige udgifter i hidtil uset grad for de dengang kun af navn økonomisk liberale republikanere.

Californien på katastrofekurs

2010-12-17T07:44:00.001+01:00

KOLLAPS: Mens Los Angeles og San Francisco stadig glimter af rige berømtheders diamanter, plastikforbedrede ansigter, verdensberømte firmaer og den helt rigtige rucolasalt, er det svært at komme uden om, at Californien lider - som det også flere gange er blevet beskrevet her på bloggen.

Victor Hanson er taget på rejse i det Californien, der ligger en smule væk fra kysten, og synet er ikke kønt. Små landsbyer der mest af alt ligner byer i den tredje verden. Masser af forurening, arbejdsløshed, nedlagte gårde og nedslidte asfaltveje, der efterhånden består af mere grus end af asfalt. Imens er det i nogle dele af staten ikke muligt at komme særligt langt ved at tale engelsk, da illegale indvandrere fuldstændigt dominerer enkelte områder.

Læs en nedslående reportage fra det engang forjættede land Californien her.

Stater med lav skat klarer sig bedst

2010-12-13T07:01:00.002+01:00

ARBEJDSLØSHED: USA’s delstater er ved at knække over i to.

På kysterne mod Stillehavet og Atlanterhavet har Demokraterne i vid udstrækning sat sig på magten. I de seneste år er de offentlige udgifter her steget mere end indtægterne, de offentlige budgetter er blodrøde og skatterne stiger.

I midten af landet har konservative og republikanske stater valgt en strategi, hvor delstatsskatten er lav eller ikke-eksisterende, og der er nogenlunde balance på de offentlige budgetter.

Hvor går det så bedst?

Særligt Californien og New Jersey kan fremhæves som eksperimenter for noget af den mest venstreorienterede politik, der er blevet ført i amerikanske delstater.

I Californien dominerer særdeles venstreorienterede demokrater delstatens kongres, og den moderate republikaner Arnold Schwarzenegger har enten støttet deres krav – for eksempel om nogle af verdens mest restriktive miljøregler – eller opgivet at kæmpe imod de stærke lærerfagforeninger, der konstant suger flere penge til sig.

I New Jersey er det samme sket, og de fleste offentligt ansatte i denne delstat har takket være stærke fagforeninger højere løn, mere ferie og større pensioner end ansatte i det private. Resultatet er en budget med bragende underskud trods skattestigninger. Tidligere i år fik befolkningen dog tilsyneladende nok: De valgte således republikaneren Chris Christie, der i øjeblikket er i direkte krig med fagforeningerne. Hvem sejren går til, er endnu usikker.

Guvernør Christie er gået i krig mod fagforeningerne i New Jersey.

USA’s nationale arbejdsløshedsprocent var i oktober 9,6 procent. Til sammenligning lå arbejdsløsheden i Californien i oktober på 12,2 procent og i New Jersey var den på 9,2 procent.
I en række konservative stater ser billedet noget anderledes ud. Nogle eksempler:

1) I Wyoming er arbejdsløshedsprocenten 6,7 procent. Staten har intet underskud og ingen delstatsskat.

2) I New Hampshire er der kun delstatsskat på renter og værdipapir-dividender. Der er et lille underskud på 12 millioner dollars og en arbejdsløshedsprocent på 5,4 procent.

3) North Dakota har en forholdsvis lav delstatsskat på 1,84 procent for lavindkomster og 4,86 procent for høje indkomster. Arbejdsløsheden er på 3,8 procent.

4) I Arkansas og Oklahoma – to andre stater med lav eller ingen delstatsskat placerer arbejdsløshedsprocenten sig på henholdsvis 7,8 og 6,9 procent.

5) Texas har sænket skatterne, regner med balance på budgettet i 2011 og har lige nu en arbejdsløshedsprocent på 8,1 procent.

Umiddelbart ser det ud til at være bedre at leve i konservative stater med en liberalistisk økonomisk politik i finanskrisens tid. Som tidligere beskrevet her på bloggen er stater som Californien tilmed nær økonomisk kollaps.

Der er naturligvis andre forhold end netop lav skat og balance på budgetterne, der hjælper de nævnte konservative stater, men de empiriske beviser er stærke og bliver da også i stigende grad brugt af republikanske politikere på den politiske slagmark.

Fagforeninger vinder, skatteyderne taber på General Motors

2010-12-10T14:02:00.002+01:00

FINANSKRISE: Igennem flere år vaklede General Motors. Ingen ville købe firmaets biler, og det måtte samtidig betale dyre pensioner og lønninger til de arbejdere, der nød godt af den stærke fagforening UAW - United Auto Workers.

Finanskrisen væltede læsset, og GM blev reelt nationaliseret.

Nu er virksomheden tilbage på børsen og på vej over på private hænder.

Men skatteyderne har tabt enorme summer på eventyret, mens UAW er blevet forgyldt af hele forløbet og af de beslutninger, præsident Barack Obama og Demokraterne har taget. Sjovt nok har Demokraterne og Obama samtidig modtaget millionbeløb fra UAW i valgkampsstøtte.

Gary Jason udreder den noget ildelugtende sag her.

Skat forhindrer julefred i Washington

2010-12-06T07:27:00.002+01:00

SKATTELETTELSER: Der bliver ingen fællesdans rundt om juletræet med republikanere og demokrater hånd i hånd. Republikanerne – i højt humør efter det sejrrige midtvejsvalg – har med det samme udfordret Barack Obama og Demokraterne.
Til nytår udløber de skattelettelser, som George W. Bush fik gennemført i begyndelsen af sin første periode.

Der var dengang tale om en todelt pakke: En lettelse for middelklassen og en endnu større for de rigeste.

Hverken republikanerne eller demokrater vil afskaffe lettelsen for middelklassen midt i den værste økonomiske krise siden 1930erne.

Pris: 700 milliarder dollars
Men Demokraterne vil af med skattelettelserne for de rige. Bliver de bibeholdt, vil det øge det allerede enorme underskud på statens budget med 700 milliarder dollars over de kommende ti år.

Det er den gamle kongres, der behandler spørgsmålet – hvilket vil sige, at Demokraterne har solide flertal i begge kamre. Den nye kongres med republikansk flertal i det ene kammer træder først til i januar.

Imidlertid er Republikanerne på grund af sejren ubøjelige – og der skal findes en afgørelse inden nytår, hvor skattelettelserne ellers udløber. En skatteforhøjelse for middelklassen vil være et brutalt slag for den vaklende amerikanske økonomi.
Republikanerne er noget klemt: På den ene side KAN partiet ikke få sig selv til at stemme for skatteforhøjelsen for de højeste indkomster.

På den anden side SKAL partiet vise, at de vil gøre noget ved det offentlige forbrug, hvilket var en af hovedårsagerne til sejren ved midtvejsvalget.

Partiet har valgt at satse på at nægte at forlænge arbejdsløshedsunderstøttelsen, hvis ikke Demokraterne stemmer for at forlænge alle skattelettelser.

Ingen penge til arbejdsløse
Det vil blive alt for dyrt, lyder det fra Demokraterne – som samtidig har fået sig en glimrende mulighed for at lave tv-kampagner om de onde republikanere, der lige op til jul vil fjerne checkene til de arbejdsløse.

Hos Republikanerne lyder svaret, at den amerikanske regering ikke kan blive ved med at bruge penge, den ikke har.

Skyttegravene er således gravet – og i midten står præsidenten og forsøger at mægle.

Ved et pressemøde lørdag lød det således fra Obama:

- It makes no sense to hold tax cuts for the middle class hostage. We need to get this resolved, and I'm confident we can do it.

Præsident Obama er skuffet over stillingskrigen om skattelettelserne.

Kort og godt en klassisk og ret indholdsløs politiker-udtalese fra USA’s øverste leder, som dog må formodes at arbejde hårdt bag scenen.

Sker der intet vil skatten på indkomst for de højestlønnede – dem med en løn over 250.000 dollars – stige fra 35 procent til 39,6 procent 1. januar 2011. For middelklassen er der flere skattesatser, men generelt vil skatten stige for denne indkomstgruppe stige med cirka tre procentpoint.

Domstolene truer sundhedsreformen del II

2010-12-03T08:21:00.000+01:00

SUNDHEDSREFORM: Den libertarianske hjemmeside Reason er ikke tilfreds med, at en dommers afgørelse faldt ud til fordel for Barack Obama og hans sundhedsreform. Læs mere her.

Nedenstående blogindlæg handler også om sagen.

Domstolene truer sundhedsreformen

2010-11-29T07:31:00.000+01:00

SUNDHEDSREFORM: Det nyvalgte republikanske flertal i Repræsentanternes Hus har lovet at afskaffe præsident Barack Obamas sundhedsreform.

Imidlertid overhaler dommerne måske politikerne indenom.

Flere grupper har lagt sag an mod regeringen i et forsøg på at stoppe lovgivningen. Den første dom er faldet - og støttede Demokraterne - men i Florida og Virginia vil der ifølge rygter snart falde domme om, at loven er imod forfatningen.

I så fald skal Demokraterne i ilden igen og forsvare den upopulære reform. Samtidig må sygehuse, forsikringsselskaber og embedsmænd gå i venteposition, da lovens overleven kommer i tvivl.

Går dommen imod Demokraterne ved domstolene i Florida og Virginia, kan sagen trække i langdrag i flere og flere retsinstanser og kan i sidste ende havne i Højesteret. Det kan blive en årelang proces.

I sidste ende kan det blive Højesteret, der skal tage stilling til sagerne. Foto: www.usa-perspektiv.blogspot.com

Det er kravet om, at amerikanerne SKAL have en sundhedsforsikring, der er retssagernes substans.

Modstanderne mener, at det strider imod forfatningens garantier om personlig frihed.

Tilhængerne håber på, at domstolene læner sig op af en tidligere afgørelse fra Højesteret. Her afgjorde domstolen, at kongressen gerne må regulere områder, der har "stor betydning for interstatslige handelsområder."

Spørgsmålet for domstolene er så, om reglerne om sundhedsreform juridisk er så betydningsfulde, at det er nødvendigt med føderal lovgivning i forhold til delstaterne.

Læs mere om sagen hos The New York Times her.

Due-skandinaverne blev republikanere

2010-11-26T07:11:00.000+01:00

MIDTVEJSVALG 2010: For efterhånden 100-150 år siden myldrede skandinaver - og tyskere - til Wisconsin, Minnesota og Iowa.

Den dag i er det nogen større udfordring at finde en Jorgenson eller Petersen i området.

Denne vælgergruppering har traditionelt været isolationistiske og pacifistiske - og har i de senere år været skarpt imod USA's krige i udlandet. Ikke overraskende stemte blokken således for Barack Obama i 2008.

Men sådan forholdt det sig ikke ved de nys overståede midtvejsvalg, hvor de skandinaviske efterkommere i stort tal vendte sig mod Republikanerne.

Det skriver Michael Barone om her, hvor han også beskriver en række andre interessante geografiske vælgergrupperingers præferencer - lige fraJacksonians over sorte til finner.

Republikanerne tog kegler ved guvernørvalg

2010-11-22T07:54:00.000+01:00

MIDTVEJSVALG 2010: Pressens fokus har i vidt omfang rettet sig mod valget til den amerikanske kongres, men i noget mere stilhed har Republikanerne også sikret sig store gevinster i spillet om de magtfulde guvernørposter.

Republikanerne sikrede sig således seks yderligere guvernørposter og har nu 29 guvernørposter mod 20 til Demokraterne.

Den sidste guvernørpost tilhører den uafhængige Lincoln Chafee, der blev valgt i Rhode Island. Han er tidligere republikaner, men af den moderate støbning og støttede i 2008 præsident Barack Obama.

På grund af det kunne Obama ikke støtte den demokratiske kandidat Frank Caprio, der noget utilfreds kom til at sige ”at Obama kunne tage og putte sin støtte op i røven…”

Den republikanske fremgang har stor betydning, da USA netop er ved at afslutte en folkeoptælling.

Herefter skal kongresdistrikterne omtegnes. Har Republikanerne flertal i delstatskongressen og guvernørposten, er der ikke nogen, der kan forhindre dem i at lave distrikter, der kan få flest muligt republikanere valgt de kommende ti år.

Da delstaterne i USA har betydelig magt, er det for ambitiøse politikere bedre at være guvernør end senator i mindretal uden reel indflydelse.

En guvernørpost er samtidig en god vej mod en præsidentvalgkamp. Posten giver erfaring som udøvede leder, og den enkelte politiker kan ikke blive hængt op på de hundreder af nogle gange kontroversielle afstemninger, en politiker i kongressen skal igennem.

I månederne op til midtvejsvalget skrev bloggen om tre spændende guvernørvalg: Michigan, Florida, Californien, Texas og New York. De kommende vil resultaterne i disse stater bliver tygget igennem.

Republikanerne angriber sundhedsreformen

2010-11-19T07:30:00.000+01:00

SUNDHED: Efter partiets store sejr gør Republikanerne nu klar til den første politiske offensiv. Målet er at knuse Barack Obamas sundhedsreform. Mulighederne for en total republikansk sejr er dog næsten ikke-eksisterende. Læs om sagen her.

Teparti-bevægelsen kan fejre halv sejr

2010-11-15T07:55:00.001+01:00

MIDTVEJSVALG 2010: Er teparti-bevægelsen og særligt en af bevægelsens uofficielle ledere Sarah Palin styrket frem mod 2012, eller svækkede det nyligt overståede valg bevægelsen.

I bedste akademiske stil er svaret mudret.

De republikanske kandidater i 2012 - til såvel præsident- som kongresvalg - bliver nødt til at tage bevægelsen alvorligt. I primærvalgene viste aktivisterne, at de forholdsvist få, men meget engagerede tilhængere kan vippe kandidater støttet af det republikanske partis magtfulde ledere af pinden.

Til gengæld er der heller ingen tvivl om, at bevægelsen kostede Republikanerne dyrt i Senatet.

I såvel Nevada som Delaware ville republikanerne have vundet med en anden og mere moderat kandidat som Sue Lowden i Nevada og Mike Castle i Delaware.

I Alaska blev teparti-kandidaten besejret, men da det republikanske parti er meget stærkt i den kolde stat, var det den tidligere republikanske senator Linda Murkowski, der vandt valget og således alligevel sikrede en republikansk sejr her.

Det var dog en alvorlig blodtud for Sarah Palin, en af teparti-bevægelsens ledere. Hun støttede nemlig teparti-kandidaten Scott Miller. At en Palin-støttet kandidat ikke engang kan vinde i Palins hjemstat, er en alvorlig bet for hende, hvis hun kaster sig ud i præsidentvalget i 2012.

Samtidig er det værd at notere sig, at i nogle af de stater, hvor teparti-kandidaterne vandt, står republikanerne i forvejen stærkt, såsom Utah, Kentucky og South Carolina. Det betyder, at teparti-kandidaterne har svært ved at slå igennem i moderate stater som Nevada eller klart demokratiske stater som Delaware.

Sejrene i svingstater som Pennsylvania og Florida giver dog respekt og er blevet noteret af politiske strateger.

Alt i alt er såvel republikanere som demokrater meget spændte på, om teparti-bevægelsen kan holde sig i live i de kommende to år.

I så fald vil bevægelsen afgjort blive en magtfaktor i 2012, men en faktor på godt og ondt for det i øjeblikket sejrende republikanske parti.

Demokraterne kæmper om resterne fra magtens bord

2010-11-12T08:41:00.002+01:00

MIDTVEJSVALG 2010: Demokraterne står stadig og forsøger og stoppe blødningen fra den blodtud, de fik af vælgerne.

Alligevel har de nu valgt internt at banke hinanden lidt yderligere på den brækkede næse.

Således kæmper demokraterne nu internt om de ledende poster i Repræsentanternes Hus. Læs mere her.

Kongressen kaster sig i skyttegravene

2010-11-08T07:40:00.002+01:00

MIDTVEJSVALG 2010: USA’s 111. kongres og i særlig grad medlemmerne af Repræsentanternes Hus har netop fået en endefuld af vælgerne. Der er ikke blevet gjort nok for at løse USA’s problemer, mener vælgerne.

Om man kan lide lovene eller ej, er det dog bredt anerkendt blandt politiske eksperter, at den afgående kongres var en af de mest aktive, og så store love som sundhedsreformen, regulering af finanssektoren og hjælpepakkerne under finanskrisens højdepunkt blev vedtaget.

Alligevel endte det med, at Demokraterne mistede 64 pladser.

Historisk er det sket før, at en meget aktiv og demokratisk kontrolleret kongres får smæk, når Demokraterne har succes med at gennemføre lovgivning. I 1965 og 1966 fik Lyndon B. Johnson sammen med kongressen vedtaget sikring af stemmeret for sorte, Medicare, Medicaid og føderale penge til uddannelse.

Herefter mistede partiet flertallet og 47 pladser i Repræsentanternes Hus.

Denne gang gik det så endnu værre for Demokraterne, og de utilfredse vælgere får næppe andet end en masse politisk spin og kamp, men ingen større politiske tiltag de kommende to år. Den 112. kongres, der mødes i januar, er nemlig polariseret som aldrig før.

Den nye kongres vil være polariseret som aldrig før. Foto: www.usa-perspektiv.blogspot.com

Hos Republikanerne er mange af de nyvalgte teparti-aktivister, der ikke vil have noget som helst at gøre med Demokraternes og Barack Obamas ”socialistiske” og ”anti-amerikanske” politik. Den kommende formand, John Boehner, får sit hyr med at tøjle medlemmerne, hvis han har noget ønske om et bredt samarbejde – hvad meget dog ikke tyder på.

Mens Republikanerne er rykket mod højre, er Demokraterne rykket til venstre. Mange af de demokrater, der blev fældet i sidste uge, var medlem af det såkaldte ”Blue Dog Caucus.” Der er tale om moderate til let højreorienterede demokrater, der ikke har meget tilfælles med Nancy Pelosis vestkyst-demokrater.

I alt var 54 demokrater medlem af denne gruppe, som i stort tal blev valgt ind ved de demokratiske flodbølger i 2006 og 2008. Således var mange valgt i ellers traditionelt republikanske distrikter.

Ud af de 54 gik seks på pension, mens 23 tabte valget. Der er altså 29 færre ”blue dogs” i den nye kongres. Det var ellers den midterakse i kongressen, som skulle sikre et bredt samarbejde.

De resterende demokrater er mere klassisk venstreorienterede og har intet til fælles med de teparti-aktivister, de anser for ”uoplyste” og ”reaktionære.”

Midten i kongressen er væk. Højre og venstre er styrket. Polariseringen er klar.

Kongressen vil blokere alt, præsidenten sender til vedtagelse. Præsidenten vil nedlægge veto mod alt, kongressen vedtager. De kommende to år bliver en lang venten på præsidentvalget, mens USA’s gæld vil fortsætte med at tordne mod uanede højder.

Valgresultat som forventet

2010-11-04T15:01:00.001+01:00

MIDTVEJSVALG 2010: Ganske som forventet sikrede Republikanerne sig tirsdag – natten til onsdag dansk tid – sejren ved midtvejsvalg 2010.

I Repræsentanternes Hus var der tale om den største fremgang for oppositionspartiet, siden Republikanerne stormede frem ved valget i 1938.

Nancy Pelosi må nu afgive sin magtfulde post som formand for huset, og i stedet overlade den til republikaneren John Boehner, der har lovet at fortsætte partiets succesfulde nej-kurs over for præsident Barack Obama – men denne gang med et komfortabelt flertal frem for et meget lille mindretal.

Valgets sejrherrer taler til pressen

Ti pladser er endnu ikke afgjort, men allerede nu står Republikanerne til en fremgang på 60 pladser. Partiet har indtil nu sikret 239 pladser, mens Demokraterne har 186. New York Times opdaterer hele tiden resultater fra fintællingerne her.

I Senatet overlevede Demokraternes flertal i formindsket størrelse – ligesom også formand Harry Reid overlevede udfordringen fra teparti-kandidaten Sharron Angle i Nevada.

Det kan være held i uheld for Republikanerne. Var Reid faldet, ville Dick Durbin eller Chuck Schumer have overtaget formandsposten – og de er langt mere konfrontatoriske end den forsigtige Harry Reid.

I Senatet er Republikanerne indtil videre gået seks pladser frem, men Demokraterne har som nævnt stadig et flertal på 52 pladser med 46 til Republikanerne. To valg er endnu ikke afgjort. Også her opdaterer avisen resultaterne løbende.

I de kommende uger vil denne blog levere en række analyser af valgresultatet.

Republikanerne får halv sejr tirsdag

2010-11-01T11:09:00.000+01:00

MIDTVEJSVALG 2010: Onsdag morgen vil Republikanerne feste i USA. Efter en nedtur i 2006 ramlede partiet ind i gedigen lussing i 2008.

Flere erklærede dengang, at partiet var døende.

Kun to år efter vil Republikanerne sikre sig flertallet i Repræsentanternes Hus, hvor alle 435 medlemmer er på valg hvert andet år.

I det nuværende kammer har Demokraterne 253 medlemmer, og Republikanerne 178.

Hjemmesiden Realclearpolitics udregner gennemsnittet for alle meningsmålinger, og en republikansk sejr i Repræsentanternes Hus er sikker. Demokraterne er sikre på 171 pladser, Republikanerne er sikre på 224 pladser, mens 40 pladser endnu er usikre. 218 pladser giver flertal, så her bliver Demokraternes magtbase brudt.

Nancy Pelosis imperium bliver dermed styrtet, og i stedet bliver republikaneren John Boehner leder af kammeret.

I Senatet med i alt 100 pladser er Demokraterne sikre på 49 pladser, mens Republikanerne er sikre på 45 pladser. Seks sæder er usikre.

I øjeblikket har Demokraterne 59 sæder i Senatet, så her bliver der tale om en betydelig tilbagegang. Men det skal gå meget galt, hvis Demokraterne også taber flertallet her.

Særligt spændende bliver det, om Senatets leder, demokraten Harry Reid fra Nevada, taber det tætte valg mod teparti-kandidaten og republikaneren Sharron Angle.

Det kan Republikanerne hurtigt komme til at fortryde. Reid er moderat og vil gerne have republikanerne med i lovgivning. Taber han, bliver hans post overtager af enten Chuck Schumer eller Dick Durbin. Begge er langt mere konfrontatoriske og mindre villige til kompromis.

Uanset hvad tyder meget på, at ingen af USA's problemer vil blive løst de kommende to år. I Kongressen vil republikanerne blokere for Demokraternes forslag. I Det Hvide Hus vil præsident Barack Obama blokere for den republikanske kongres' forslag.

I de kommende uger vil denne blog levere en række analyser af valgresultatet. Foreløbig ønsker jeg alle interesserede en god valgaften.

Valgdagen nærmer sig

2010-10-29T07:23:00.000+02:00

MIDTVEJSVALG 2010: Snart skal amerikanerne sætte deres kryds, og den erfarne politiske kommentator Charlie Cook regner med en republikansk tsunami i Repræsentanternes Hus, men et fortsat lille demokratisk flertal i Senatet.

Valget har været en dyr omgang - fire milliarder dollars bliver der brugt.

Til valg uden modkandidat

2010-10-25T07:28:00.001+02:00

MIDTVEJSVALG: John Thune er republikansk senator i South Dakota og kan tage det ganske roligt på valgdagen om få uger.

For det første er South Dakota en sikker republikansk stat.

For det andet - og endnu mere afgørende - har John Thune slet ingen modkandidat.

Demokraterne anså ham simpelthen for så usårlig, at de end ikke ville bruge kræfter på at stille et offerlam af en modkandidat op.

John Thune, der ellers har samlet op mod seks millioner dollars ind til valgkamp, kan derfor tage det stille og roligt og samtidig donere pengene til republikanere, der måtte have brug for dem.

Således kan han også skaffe sig opbakning til den præsidentvalgkamp i 2012, som rygterne taler om, at han vil stille op til.

Læs mere om John Thune på hans hjemmeside her.

Demokraterne skal satse på populismen

2010-10-22T10:33:00.002+02:00

STRATEGI: Populisme er en god ting, mener en analytiker hos Politico. Og demokraternes øverste leder Barack Obama mangler populisme. Det er præsidentens største fejl.

Læs her hvorfor Obama skal opgive sit image som kølig juraprofessor og i stedet agere som Bill Clinton.

Demokraterne har tabt midten

2010-10-18T07:18:00.001+02:00

MIDTVEJSVALG: Der er nu kun lidt over to uger til midtvejsvalget, og Demokraterne er stadig i store problemer.

Obama og Demokraterne har skabt en skidt situation for sig selv: Venstrefløjen er apatisk, højrefløjen er i kamphumør, og midtervælgerne har forladt Demokraterne.

Midtervælgernes betydning kan ikke overvurderes.

I 2004 vandt Republikanerne stort ved valgene og fik smæk i 2008.

Imellem de fire år mistede partiet kun to procent af de vælgere, der identificerer sig som republikanere.

Imidlertid mistede Republikanerne ni procent af de uafhængige vælgere, og det var nok til den store ændring i valgenes resultat.

Med sine reformer har Barack Obama været for venstreorienteret for midtervælgerne, men for centrum-orienteret for venstreorienterede vælgere. I stedet burde han have satset fast på en af hestene - det er ikke muligt at ride på dem begge samtidig.

Kombineret med en ivrig og begejstret højrefløj kunne klimaet ikke være værre for Demokraterne i de sidste to ugers valgkamp.

Eliterne i dårligt lys

2010-10-14T15:34:00.002+02:00

UDDANNELSE ER SKIDT: Et kendetegn blandt dele af teparti-bevægelsen har været, at universitetsuddannelser er ilde sete. "Uddannelseseliten" er skidt, hårdtarbejdende mennesker i fabriksjobs uden uddannelse er det mest attraktive.

Sådan lyder beskeden i hvert fald fra personer som Christine O'Donnel og Sarah Palin.

Kommentator Clarence Page undrer sig noget over denne "nedadgående sociale mobilitet."

Læs klummen her.

Republikanerne svømmer i penge

2010-10-11T07:59:00.000+02:00

GULDMØNTER: Det er ikke penge, Republikanerne savner ved det kommende midtvejsvalg.

En højesteretsdom tillod tidligere i år, at virksomheder og organisationer må bruge lige så mange penge, de ønsker til at føre valgkamp for. Der må således ikke lægges bånd på ytringsfriheden, lød begrundelsen.

Fagforeninger lunkne
Det er i særlig grad Republikanerne, der nyder godt af denne pengestrøm. Virksomheder, der frygter højere skatter fra Demokraternes side, pumper penge ind i det republikanske parti. Samtidig svigter de traditionelle støtter Demokraterne: Fagforeningerne har i bedste fald været lunken med støtten til præsidentens parti.

Republikanerne og konservative grupper har således kunne bruge over 100.000 dollars i 77 forskellige kongresdistrikter. Et sådant beløb har Demokraterne kun magtet at bruge i 43 distrikter.

Det øger chancen for, at Republikanerne får sig et komfortabelt flertal i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget. Demokraterne er simpelthen nødt til at spille forsvar i en række distrikter, hvor de troede, de var sikre.

Udenlandske penge
Højesteretsdommen – som bloggen tidligere har skrevet om her – møder stigende kritik visse sider.

Således afslører denne artikel, at nogle af de mange penge kommer fra udenlandske firmaer, som kan være kontrolleret af fremmede regeringer. Gennemsigtigheden er ikke-eksisterende, lyder det, og den kritik vil sandsynligvis tiltage fra demokratisk side, hvis partiet får en lussing om tre uger.

Demokrater satser på abort

2010-10-08T07:13:00.000+02:00

STRATEGI: Demokraterne er i problemer ved årets midtvejsvalg og satser nu stærkt på at få kvinderne til stemmeurnerne.

Således slår partiet på, at kun det vil bevare retten til abort.

Læs mere om sagen her.

Alaska-kandidat samler 3700 procent flere penge ind

2010-10-04T07:54:00.003+02:00

SUCCES: Da Scott McAdams i juni blev demokraternes kandidat ved senatsvalget i Alaska, var der ikke mange, der lagde mærke til det.

Alaska er en ærkerepublikansk stat, og McAdams var simpelthen det offerlam, der var nødvendig for at vise en symbolsk modstand mod den republikanske senator, Lisa Murkowski.

McAdams, der er borgmester i den lille by Sitka med knap 9000 indbyggere, var også indstillet på et påtage sig den rolle. Fra juni til august indsamlede han kun 17.000 dollars til sin valgkamp.

Lavine
Men så sendte teparti-bevægelsen en lavine ind i valget.

Lisa Murkowski tabte primærvalget og dermed en sikker sejr til teparti-kandidaten Joe Miller.

Det ændrede ikke ved, at Miller var sikker på sejr, og McAdams stadig var på vej mod valgalteret for at blive symbolsk ofret.

Men Murkowski ville ikke finde sig i vælgernes afgørelse. Hun valgte at stille op som en såkaldt ”write-in” kandidat.

Det betyder, at kun McAdams’ og Millers navne står på stemmesedlen – men borgerne i Alaska kan ved at skrive Murkowskis navn på sedlen stemme på hende.

Dermed ser det nu ud til, at de republikanske vælgere bliver delt i to – og Scott McAdams har lige med et en reel chance for at blive valgt.

Det kan ses i hans pengeindsamling. Fra 17.000 dollars på tre måneder har han nu indsamlet 650.000 dollars i hele september – en stigning på intet mindre end 3700 procent!

650.000 dollars rækker langt i Alaskas mediemarked, hvor reklamer og annoncer ikke er tilnærmelsesvis så dyre som i befolkningsrige stater som Illinois, Pennsylvania eller New York.

Stavning i højsædet
Samtidig svækker det Republikanerne yderligere, at der efter et valg vil vente en række retssager. For hvor mange stemmer skal Lisa Murkowski have?

Vælgerne skal som nævnt selv skrive navnet – og bør stemmesedler med ”Lisa M,” ”Lisa Merchovski” eller ”Lisa Mur.” godkendes?

Republikanerne lider – og Scott McAdams gnider sig i hænderne.

De seneste meningsmålinger viser 22 procent af stemmerne til Scott McAdams, 36 procent til Joe Miller og 35 procent til Lisa Murkowski.

Meg Whitman havde illegal hushjælp - vidende eller uvidende?

2010-09-30T14:36:00.002+02:00

CALIFORNIEN: Den republikanske guvernørkandidat i Californien, Meg Whitman er kommet i store problemer.

Under tirsdagens debat mod den demokratiske modkandidat Jerry Brown, erklærede Whitman, at hun ville straffe arbejdsgivere, der ansatte illegale immigranter.

Nu er hun så selv afsløret i at have haft en illegal immigrant som hushjælp fra 2000-2009.

Selv påstår Whitman, at hun fyrede hushjælpen, lige så snart hun fandt ud af, at hun var illegal immigrant.

Hushjælpen påstår det modsatte - og der står sagen så.

Selv hvis Whitman har ret, vil sagen koste hende dyrt blandt Californiens latinoer - og da de udgør 21 procent af vælgerne, kan sagen blive et afgørende element i valgkampen.

Læs mere her.

Obama er Carter

2010-09-24T14:37:00.001+02:00

SAMMENLIGNING: Demokratiske politikere finder i stigende grad ligheder mellem præsident Barack Obama og Jimmy Carters fejlslagne præsidentperiode fra 1977-1981.

Det er naturligvis ikke en udvikling, demokraterne er begejstrede over.

Læs kommentar om sagen her.

Republikanerne vender blikket mod 2012

2010-09-20T06:53:00.001+02:00

PRÆSIDENTVALG 2012: Præsidentvalgkampen er alt for lang, lyder det fra statskundskab-eksperter om den amerikanske valgkamp. De to års brydekamp gør vælgerne trætte og skader demokratiet.

Sådan lød det i gamle dage, hvor valgkampen gik i gang i januar efter midtvejsvalget.

Denne gang kan politikerne så ikke engang vente til midtvejsvalget er forbi.

Således var de nuværende frontløbere hos republikanerne godt i gang med et støbe fundamentet til en lang og udmarvende valgkamp i den sidste uge.

Palin i Iowa

Mest opmærksomhed løb Sarah Palin af sted med. Hun holdt således hovedtalen ved en middag for lederne af det republikanske parti i Iowa.

Palin taler i Iowa.

Iowa er som bekendt staten med det første primærvalg i præsidentvalgkampen. I januar 2012 går delstatens vælgere til caucus – vælgerne mødes i forsamlinger og alt efter popularitet får kandidaterne en række delegerede.

Allerede nu plejer Palin så sine kontakter i staten, og kommentatorerne lader munden løbe om, hvorvidt hun er ved at gøre klar til en valgkamp.

Det Hvide Hus’ pressesekretær Robert Gibbs blandede sig også. Fra talerstolen erklærede han:

- This is the time of the year when candidates "dip your toe in the water”… And that's my guess... she's going to dip that toe in.

Anti-abort dominerede

Imens samlede eks-guvernør Tim Pawlenty fra Minnesota, tidligere guvernør i Massachussets Mitt Romney, eks-guvernør i Arkansas Mike Huckabee, tidligere senator Rick Santorum fra Pennsylvania, medlem af Repræsentanternes Hus Mike Pence og tidligere formand for Repræsentanternes Hus Newt Gingrich sig i Washington.

Her holdt de taler for en forsamling af socialt konservative og religiøse republikanere i “Values Voter Summit.”

Her vandt Mike Pence en afstemning blandt de fremmødte med 24 procent. Mike Huckabee fik 22 procent, Mitt Romney 13 procent og Sarah Palin syv procent.

Afstemningen har absolut ingen betydning, og forsamlingens hovedemne var da også at ”sætte en stopper for aborter.” Det er langt fra det budskab om lav skat og offentlige nedskæringer, som er Sarah Palins spydspids i øjeblikket.

Trætte vælgere

Uanset hvad er valgkampen om et lede det republikanske parti i kampen mod Barack Obama i 2012 allerede i gang. Tim Pawlenty er længst fremme, og har allerede hyret fuldtidspersonale i Iowa. Politiske kommentatorer og æggehovedet på universiteterne får altså denne gang endnu mere at snakke om, mens vælgerne får endnu længere tid til at blive træt af politik.

Teparti-kandidater snyder toprepublikanere - og bloggen

2010-09-17T07:30:00.000+02:00

OVERRASKELSER: Fra Nevada over Colorado til Alaska og Delaware vinder teparti-kandidater over kandidater fra det republikanske establishment - som regel til stor overraskelse for de republikanske ledere.

Heller ikke denne blog kan se sig fri for at blive overrasket over teparti-bølgen.

I mandags skrev jeg således om guvernørvalget i New York og gik per definition ud fra, at republikaneren Rick Lazio ville vinde primærvalget mod svage modkandidater.

Men sådan gik det ikke.

Således vandt Carl Paladino over Rick Lazio.

Dermed har Republikanerne nu en kandidat, der blandt andet har sendt e-mails med racistiske vittigheder og porno til sine bekendte og har erklæret at modtagere af velfærd skal sendes på hygiejnekurser i fængsler.

Uanset hvad tør jeg dog godt stå ved det centrale argument i mandags-artiklen: Nemlig at demokraten Andrew Cuomo let vinder valget - nu bare endnu lettere. Det bliver en ensidig forestilling i den store stat med den store by.

Læs mere om Carl Paladino hos The New York Times her.